Ninetts brokkerier

Fraskilt og single ( i et par dage)

2011-12-01T21:10:00.001+01:00

Det er altså en underlig fornemmelse, trods alt.

I dag har jeg fysisk frigjort mig fra 21 års ægteskab, og i aften er jeg fri!

Endelig fri for bitterhed og sure miner .....fri for at dyrene bliver frustrerede (og fejlernærede)...fri for at være ked af det hele tiden.

Fri for at tilbringe hele dage i mit soveværelse for at få lidt ro.

I aften vil jeg bruge på at sige farvel, tage afsked med fortiden og få lukket døren bag mig; pænt, reelt, hæderligt, ordentligt og med god samvittighed.

Lidt underligt men rigtig dejligt trods alt.

Det har været hele kampen værd, og jeg ville gøre det igen uden at blinke, hvis jeg skulle!

Minus 23,2 kilo i denne omgang - eller 37 kilo i alt.

Har man ret til....

2011-11-21T16:29:00.000+01:00

Lige nu hvor jeg er sikkert på vej ud af orkanen, kan jeg godt se, at jeg har såret 2 mennesker meget dybt på vejen mod min egen lykke.

Både min elskede og jeg var i et forhold, da vi igen faldt for hinanden med et brag. Vi har selv snakket om det mange gange, men er helt sikre på at der ikke var andre muligheder. Hvis vi ikke havde valgt hinanden denne gang, ville vi i stedet være 4 mennesker, der var ulykkelige, for vi ville ikke være i stand til at leve almindeligt sammen med vores respektive partnere igen, efter at vi har genopdaget vores store kærlighed.

Der er jo ingen børn i klemme - heldigvis - men alligevel sidder der jo 2 mennesker tilbage, som har mistet et menneske de stolede på og holdt af. 2 mennesker, der skal samle sig selv op og finde ud af at komme videre med deres liv alene.

Har man ret til at være så egoistisk?

Hvis nogen havde spurgt mig for bare 3 måneder siden, ville jeg nok ha svaret anderledes, men i dag?

Jeg kan ikke forestille mig livet uden min elskede, og jeg ville ha kæmpet med næb og kløer for at få ham, hvis det var nødvendigt!

Vi ved begge to at dette er den kærlighed, vi har savnet hele livet, at vi aldrig skulle ha skiltes dengang. Uanset hvilke forhold, vi havde været i i dag, så havde det været håbløst at kæmpe imod - overmagten var for stor, vi blev simpelthen revet med af kærlighedens malstrøm, og vi ville selv være blevet flået i stykker, hvis vi havde kæmpet imod.

Men stadigvæk sidder der 2 mennesker, der må betale prisen for min lykke, og det har jeg det ikke spor godt med, men jeg kunne ikke handle anderledes, så jeg håber at de vil forstå og tilgive, når stormen i deres liv har lagt sig lidt.

Det der fylder allermest...

2011-11-16T18:11:00.000+01:00

Ikke så meget at skrive om. Vægten er på 88,4

Det er et minus på 35 kilo i alt eller 21,5 kg i denne omgang.

Vender snart tilbage med rigtige logs.

Lige nu er den hjemlige situation ved at nærme sig den endelige løsning, men jeg er nødt til at holde lav profil et par uger endnu.

Desværre.

På vej igen.....

2011-10-25T17:27:00.000+02:00

Lige nu hvor jeg står lige midt i vadestedet, kunne det være fristende at give efter, lade 5 og 7 være lige og sige at projekt "SLANK" må træde lidt i baggrunden. Det er i hvert fald den måde jeg tidligere ville ha reageret på, og hvem ville ikke ha stillet sig forstående over for dette?

Jeg mener: Hele mit liv bliver vendt 180 grader på hovedet, jeg skal skilles fra den mand, jeg har delt hus med i over 20 år. Jeg har fundet mit livs store kærlighed igen og skal dele resten af mit liv med ham. Efter så mange år i et ægteskab, der ikke engang var venskab, men nærmere 'handicappet & hjælper', så skal jeg pludselig til at være sammen med en mand, der vil mig og vil os!

Og alligevel skal vi vente, fordi vi ikke har nogen steder at bo lige med det samme.....

Frustrerende at kaste hele sin hverdag overbord og alligevel ikke kunne komme videre.

Jeg tror at enhver ville forstå, hvis jeg trak i nødbremsen og lagde projektet lidt på hylden?

Men NEJ! Det gør jeg bare ikke! Måske går det lidt langsommere fordi weekenderne bruges på optimal hygge med lækker mad og god vin, men pause? Nix - den går ikke!!

Nu kører jeg på lige til vi nærmer os midten af december.

Der er ikke særlig længe til min BMI skifter fra fed til tyk - men jeg ville være glad, hvis der "kun" var 10 kilo tilbage at høvle af efter jul.

Så det er helt klart at den mentale kur har taget over - der er ikke længere noget, der hedder svinkeærinder eller pauser........

Fra den oprindelige vægt og til i dag er der røget 33 kilo!

Målet? Tjae....det må vel hedde en brudekjole i str. 40.

Jeg tør godt!

2011-10-20T10:40:00.000+02:00

Kommer endnu en gang til at høre TV2 for mig: "Så kys det nu det satans liv!"og helt ærligt kan man da andet?
Lige nu føler jeg, at jeg har levet i en puppe, har godt nok kunnet se livet, betragte og undres, men leve med? Næee.....ikke rigtigt! Ikke før nu!

Nu skal jeg ud at kysse livet - satans eller ej - og det skal få alle de kys, der har hobet sig op i alt for mange år.

Endelig på vej ud i et liv i frihed og glæde. Måske snubler jeg og måske falder jeg og slår mig, og hvad så? Nu har jeg også mod til at bede om hjælp, hvis det kniber med at komme op igen ved egen hjælp.

vægten siger 90,2....

Uden filter

2011-10-19T20:05:00.000+02:00

Siden min kæreste blev dræbt ved en ulykke, har jeg gemt mig bag et panser af spæk. Ingen og intet fik lov at trænge igennem og ingen ny mand blev lukket ind bag facaden. Hellere ikke føle noget som helst end risikere at føle den smerte igen.

Og dette har været medvirkende til at jeg (ubevidst naturligvis) har kæmpet imod for enhver form for vægttab. Hver gang jeg kom godt fra start er der ikke gået længe, før jeg har saboteret processen og har standset projektet. Jeg har ikke haft modet!

Men denne gang er jeg kommet dertil hvor panseret er ved at være nedbrudt og mange af den gamle følelser dukker op. Og det gør NAS ind imellem. Og samtidig med at jeg har lagde paraderne var der én der smuttede igennem tremmerne og ind i mit allerinderste hjertekammer. Totalt uforvarende! Jeg blev virkelig ramt off guard!

Nu var det ikke kærligheden jeg skulle fortælle om men derimod det at bruge fedtet som panser og opleve alt det, der sker, mens panseret bliver brudt ned.

Skræmmende og samtidig giver det en fantastisk styrke. Det var slet ikke så farligt som jeg troede!

I dag siger vægten minus 19,3 kilo i denne omgang - 33 kilo i alt - og jeg fortsætter mit nedbrydningsarbejde.

Jeg tør godt!!

Taknemmelighed

2011-10-17T11:39:00.001+02:00

Jeg har lovet indtil videre at holde mig til at blogge om kur og vægttab, og det vil jeg gøre mit bedste for at bestræbe mig for at gøre, selvom det nok bliver mere end svært, når tankerne er alle mulige andre steder henne.

Faktisk er jeg lige der, hvor kuren er så indbygget / integreret at det hele går pr. automatik, og det er en rigtig tryg følelse nu.

Der var nogle uger, hvor jeg var nærmest bidt af at hoppe på vægten i tide og utide (det er vel også motion, ikk??) men nu har jeg faktisk endda oplevet, at jeg har glemt det! Faktisk kikker jeg ikke særlig meget på, hvor langt der er til at jeg "går i mål" men langt mere på vejen, jeg allerede har gået og de ting, jeg har lagt fra mig på vejen af hæmninger, frustrationer, begrænsninger osv.

En sjov oplevelse at tallene faktisk ikke længere er det vigtige, men følelsen!!

Er du så færdig!

Den ultimative følelse af frihed på alle måder, både fysisk og psykisk.

Kan du forestille dig at slæbe rundt med en rygsæk fyldt med 40 liter mælk og så mærke hvordan det føles når de 20 af dem er væk, og man ved at resten også forsvinder i en rygende fart? Det kan du nok ikke, hvis du ikke har prøvet det, men alle der har vil helt bestemt give mig ret - følelsen er uforlignelig! Jeg havde konstant ondt i ryggen, og mange dage gik med ikke at kunne være nogen steder for smerter, ikke kunne arbejde eller bevæge mig uden at smerterne væltede igennem hele kroppen.

Og nu har jeg ikke ondt nogen steder overhovedet!

Fuldstændig ubeskrivelig fantastisk og vidunderlig skøn!

Jeg føler mig så hot og sexet, nyder at kunne hoppe i de stramme jeans og ikke længere ligne en dårligt snøret rullepølse. Kunne hoppe i de høje hæle og ikke få så ondt i knæ og ankler, at jeg må opgive. Kunne trave lange ture igen uden at "falde besvimet om" bagefter.

Det er en gave, der langt overstiger den investering, jeg har lagt i projektet.

Hvor er jeg rig!

Minus 18,7 kg

Fuldstændig hjerneblæst!

2011-10-13T11:31:00.001+02:00

Advarsel!

lynet slår ned, når du allermindst venter det.

Lige nu kan jeg slet ikke få jordforbindelse - eller rettere skifter mellem at mangle grounding og ikke kunne komme op til overfladen efter luft.

Den er helt tosset! På Agility banen løber jeg den forkerte vej, så det er da et held at lille Mahika selv kan klare banen - nok ikke uden grund at hun hedder [maj-ka-sæl] lægger bilnøglerne fra mig i Lidl NEDE I KØLEMONTREN!! - tænder den elektriske bagrude i bilen og opdager efter 10 minutter at jeg har tændt - og kørt med - katastrofeblinket i stedet.

Hverdagene er bare noget, der skal overståes i en fart, weekenderne er det eneste, der betyder noget!
Lidt træls at vi ikke kan finde et sted at være andet end B&B, men til gengæld har vi fundet verdens mest hyggelige og romantiske sted, så det er ok nok.

Der er ikke nogen, der lige låner sin lejlighed ud i en måneds tid, vel?

Der er vist noget om snakken, når man siger at når der går ild i gamle huse, så brænder de ned til grunden?

Og vægten? 91,8 - det er 18 kilo godt og vel, så nu er jeg snart halvvejen.

Kærligheden overvinder alt!

2011-10-10T21:37:00.000+02:00

Tænk bare!

Jeg har mødt den mand, jeg blev så inderligt forelsket i da jeg var 14...... Min første rigtige kæreste, ham der var "den første" (jeg var også hans første kæreste).

Vi måtte opgive kontakten da vi var hhv. 15 & 18 år

På det tidspunkt havde vi været kærester i 9 måneder, men det var rigtig svært at få til at fungere pga. bl.a. min mors modstand samt bopæl langt fra hinanden og overskygget af en ubændig jalousi.
Men jeg glemte ham aldrig, savnede ofte hans inderlighed og blide væremåde. Savnede den måde han fik det superkvindelige frem i mig, savnede den jeg var, når vi var sammen.

Og så pludselig.....hvor ellers end på FaceBook.....hvem render jeg ind i?
Netop HAM - the one who got away....

Det tog såmænd blot 2 dage, så var vi tilbage i datidens lyserøde skyer, endnu mere forelskede end dengang, og denne gang med vores voksne erfaring og forståelse.

Det bliver lidt af et arbejde at få tingene til at gå op i en højere enhed, men vi VIL hinanden og denne gang, lader vi ikke nogen eller noget forhindre os i at være sammen resten af livet.

Ringen er sluttet, og den første skal også blive den sidste for mig - ja for os begge to.

Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

2011-10-01T19:22:00.000+02:00

Næste skridt på min lange rejse bliver en alvorlig oprydning på det rent praktiske plan.

Jeg er kommet dertil hvor der ikke længere er noget eller nogen, der kan intimidere mig i en sådan grad, at jeg er nødt til at beskytte mig bag et panser. Mit indre er nu så stærkt at jeg tør smide spæklaget og kaste mig ud i eventyret.

Mit nye liv - min gamle kærlighed - mit fantastiske eventyr.

Og vægten? 94,3 = minus 15,6 kg......

Trust

2011-09-28T09:12:00.000+02:00

Finder hele tiden på små ting, der kan stimulere. Små belønninger, der ikke nødvendigvis skal koste penge.
Det der jo nok er mest motiverende lige nu er det rent fysiske bevis på hvor langt jeg er kommet i processen, og så kom jeg i tanker om at bruge startvægten som udgangspunkt i stedet for den vægt, jeg havde da jeg startede på HCG, og tænk bare så er jeg langt over halvvejen!

Jeg har faktisk smidt over 28 kilo og mangler kun 25 kilo for at nå mit endelig mål - det er da for vildt, ikk?

Jeg tror på mig!

Hold min hånd.....

2011-09-27T10:14:00.002+02:00

Morgenvægt 95,5 - i alt minus 14,4 kg

Der er gået nogle dage siden jeg fik blogget sidst.....der sker så utrolig meget i mit indre univers, og jeg tror at det er derfor vægten står lidt stille ind i mellem.
Det er som om den står lidt og tænker - overvejer - vurderer - føler efter "er det nu på tide at gå videre"

Jeg har en filosofi om at de ting, vi "efterlader" på trappen, når vi går op i vægt - de ting vi forsøger at æde os fra (tilgiv ordet æde, men 'spise' dækker slet ikke i denne sammenhæng) dem møder vi igen når vi går ned ad trappen.

Og det er lige her jeg er havnet nu. På tærsklen til en af de store hurdler, der hvor jeg blev konsulent for WW og mit livs helvede begyndte. Jeg har aldrig fået bearbejdet de ting, jeg blev udsat for og jeg er nok lidt bange for at møde dem igen. Skrev jeg virkelig lidt?? Jeg er rigtig bange! Det var de ting, der fuldstændig slog benene væk under mig og gjorde at jeg brød sammen.

Så på den ene side glæder jeg mig selvfølgelig til at komme igennem/over hurdlen - men jeg skal godt nok da ha et ordentlig tilløb kan jeg mærke.

Er der nogen, der vil holde mig i hånden?

Nå ja det er der jo. Altid og hele tiden.

Jeg giver aldrig op!

2011-09-20T10:02:00.002+02:00

Nu havde jeg altså fået nok af at se på det samme tal på vægten!

Protokollen har et par løsningsmodeller til den situation. En æbledag eller en steakdag, og jeg valgte steakdagen. For det første ville en æbledag bryde ketosen og for det andet, så er jeg altså karnivor om en hals! Jeg ææææælsker kød!

Og det var altså løsningen for mig.

Vægten hoppede et helt kilo nedad - se det kan vi godt li, kan vi ikke?

Nu er jeg igen henne der hvor kuren er blevet hverdag, og det er rigtig dejligt. Ketosen gør, at jeg ikke er sulten - kun lækkersulten - og det er for det meste vane-lækkersult.

Det er godt nok et langt og sejt træk, men på den anden side, hvad betyder et par måneders "hårdt arbejde" når belønningen er resten af livet som slank?

Et minus på i alt 12,4 kg!! Det ville jeg for små 2 mdr. siden ha svoret på ikke kunne lade sig gøre, men det kan det altså.

ps. Hvis du synes om min blog, så vil jeg meget gerne høre om det :-)

6. Kurdag i 2. omgang

2011-09-17T10:27:00.003+02:00

Forældredag i børnehaven - jeg har aldrig i mit liv set
SÅ MEGET KAGE!!
- et komplet sønderjysk kagebord kunne nemt være gemt inde i alt det kageværk. Er du så færdig! For filen, hvor var det fristende liiiige at snuppe en lillebittelille stump lækkeri - bare sådan en lille canapé med rejer.....??

Det kan da ikke gøre noget.....

JO det kan!!! Den psykologiske faktor er jo alfa og omega. Hvis én lille canapé er i orden, så er et lillebitte stykke kage jo også i orden, og så ved jeg godt, hvad klokken er slået!

Så NUL kage - nul sukker og nul mel til mig! Jeg er ret stolt over mig selv!

Men til gengæld så jeg noget meget positivt: Børnene valgte faktisk frugt i stedet! Der lå boller overalt, som de lige havde taget en bid af, og så ikke gad røre, men der lå ikke det mindste stykke efterladt frugt nogen steder.

De valgte helt bevidst frugten, de små unger, og det varmede mit hjerte.

Måske kan vi se frem til nye generationer, der ikke skal slås med sukkerafhængighed? En ny generation, der ikke er kulhydrat-junkier?

Vægten står lidt stille, men ligger da på minus 11,4 kg - jeg har tabt mere end 1/4 af de minus 40 kilo, der er min plan.

6. dag uden sukker

4. kurdag - 2. omgang.

2011-09-15T11:16:00.000+02:00

Så er der fuldt blus på lampen igen - forstået på den måde at jeg er nede under.....ja faktisk 1½ kilo under startvægten før loading.

Det er sq da stort!

På de 15 mindre etaper/trin - der gør det lidt mere overskueligt - er der faktisk er der kun 2,6 kilo til jeg når 5. trin.

Apetitten/"sulten" er stadig værst om aftenen, f.eks. når jeg ser en film, der hvor jeg før nærmest "boede" ude i køleskabet....uhhhh...det var da hyggeligt....

Men det er altså ikke så svært at komme ud af tilstanden, når bare jeg tænker på hvor dårligt, jeg havde det efter loading-dagene.

Og desuden er jeg hoppet ned i et par bukser - nåja hoppet og hoppet - , der er et nummer mindre, så de strammer en aaanelse (jeg er nærmest gasblå i hovedet, men de er lukkede, og jeg kan sidde ned, uden at risikere at skyde katten med knappen, hvis den ryger)

Faktisk er jeg sikker på at jeg er i ketose nu - tilstanden er jo slet ikke til at tage fejl af.

Farvel du fede liv - nu er det slut med dig!

Mit BMI tal er faldet fra 37,2 - 33,1 og jeg er gået fra kategori "Fedme-klasse" 2 til "Fedme-klasse" 1.
Regner med at jeg kommer ned på "normal overvægt" før jeg standser for denne gang.

Dagens vægt er 98,5

3. Kurdag - 2. omgang

2011-09-14T10:15:00.001+02:00

Morgenvægten var tilbage under 100 - faktisk 99,4, så jeg er tilbage til tallet fra før jeg startede på denne 2. omgang.

Underligt så meget man kan, hvis man vil, ikk?

F.eks. se en hel tøsefilm uden popcorn eller andet spiseligt...simeplthen zit-nada-niente - det var godt nok ikke nemt, og tankerne var meget ofte en tur ude i køkkenet for at hente en skive rugbrød.
Men det var kun i tankerne - selv blev jeg siddende lige så pænt og nød et stort glas vand.

Da jeg på et tidspunkt var nødt til lige at smutte ud for at aflevere alt det vand igen, filosoferede jeg lidt over om jeg overhovedet var sulten, og det måtte jeg jo indrømme, at det var jeg slet ikke!

Det var udelukkende vane - en umanerlig dårlig vane!

Det ved vi jo også godt alle sammen, problemet er bare evnen og viljen til at komme den vane til livs.

Nogen mener at man skal forsøge med at erstatte det, man putter i munden, med noget andet - altså f.eks. sidde med en skål æblebåde eller en klase vindruer - men det virker ikke for mig, det virker bare ikke!

Min løsning er simpelthen at lade være. At få skilt de to ting ad godt og grundigt.

Så min nye strategi er at hvis jeg absolut skal spise noget, når jeg ser film, så slukker jeg for filmen og tænder først igen, når jeg har spist færdig.

Tror faktisk det er ret kendetegnende for mit liv i det hele taget. Dog ved jeg jo nu at alkohol, det kan jeg sagtens styre, så måske en dag kan jeg også styre maden.

Men indtil videre hedder det altså:

2. dag i 2. omgang

2011-09-13T16:19:00.000+02:00

Nu begynder jeg at føle mig bedre tilpas, men det var godt nok en slem omgang.
Så skidt som jeg fik det efter alt det fede mad og alt det kage og slik, tror jeg også det vil være medvirkende til, at jeg vil ha meget nemmere ved at "holde mig i skindet" fremover.

Faktisk så havde jeg allerede gået og tænkt på 'hvad nu hen over jul og nytår' .....'vil jeg falde tilbage i madmisbruget eller kan jeg hoppe tilbage på den sunde linje?'

Hvis jeg husker tilbage på denne weekend, så kan jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde får et tilbagefald.

Det var så ubeskrivelig rædselsfuldt!

Men til gengæld så var det helt vidunderligt at hoppe på vægten i morges og se et minus på 1,4 kg, så de 1,8 jeg tog på under loadingen, de er snart væk igen, og så starter alt det sjove - hele den proces der giver så fantastisk et boost både mentalt og fysisk.

Nu kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke på alle de stakkels mennesker, der indtager alt det junk hver eneste dag! Tænk at være så afhængig af den følelse! Tænk at leve udelukkende for at æde og være så fed, at man ikke kan andet end at ligge i sin seng og æde!
Tænk at ha det så dårligt at dét at spise, er det eneste, man lever for!

Men det kunne jo lige så godt ha været mig Hvis ikke jeg havde fået al den psykiske ballast og al den terapi, så tror jeg sq ikke min vægt var standset ved de 124... men jeg tror snarere at jeg havde ædt mig ihjel.

Hvor ER jeg priviligeret!

og jeg håber inderligt, at jeg får lov til at give det videre.

Uhhh.....det er næsten det sværeste!

2011-09-10T08:15:00.002+02:00

Nu er jeg gået i gang med at "loade" til 2. omgang, og det er rigtig svært. At loade betyder at man tager 2 dage, hvor man simpelthen propper sig med fede sager - alle de ting, man ellers går laaaangt udenom. Det kan ikke undgås at vægten stiger i de 2 dage, og det er det, jeg mener med at det er svært.

Men for at få et godt forløb, er det nødvendigt, at der kommer fuld tryk på forbrændingen, og at der er fri adgang til fedtdepoterne.

Inden mit første forløb, havde jeg bare spist lidt smør på brødet, lidt fed ost og lidt mælk i kaffen, og måske var det medvirkende til, at jeg var så forfærdeligt sulten næsten hele forløbet igennem.
I dag fatter jeg ikke, hvordan jeg fandt styrke til at stå det igennem.

Men det gjorde jeg altså og tabte som bekendt over 10 kilo.

Det er altså nogen af de 10 kilo, jeg nu skal acceptere blive reduceret i et par dage, mens jeg kyler mad indenbords. I dag skal jeg spise frokost med en veninde og i aften står den på stegt ål med flødestuvede kartofler. I morgen skal ha et kodylt morgenbord med rundstykker, basser, blødkogte æg - hele svineriet - og om eftermiddagen tager vi over og siger farvel for i år til vores yndlings flæskestegssandwich-pusher + afslutter softice sæsonen. Det lyder hårdt, ikk?

I dag og i morgen slår jeg mig altså simpelthen løs og smider alle hæmninger, og på mandag kører kuren igen for fulde gardiner.

Målet i denne omgang er et 8-tal forrest - altså ca. 10-12 kg (alt afhængigt hvor meget der ryger på under loadingen), og jeg regner med at køre 30-45 dage.

Vægten ligger helt stabilt!

2011-09-08T09:56:00.000+02:00

Her er det stadig kur & vægttab, der fylder næsten det hele.

Jeg læser og læser og læser mig selv helt kugleblå i hovedet - det er så vildt spændende!

Tænk at der er så mange, mange mennesker, der har tabt så mange kilo, og at det skal holdes uden for vores valgmuligheder.
Jeg synes det er horribelt!

Verden er ved at drukne i fede mennesker, muligheden for hurtigt vægttab ligger lige for næsen af os og bruges allerede af amerikanske og canadiske læger, men her i landet skal vi selv finde ud af det, selv finde ud af at få midlet ind i landet og selv administrere kuren.

Uhhh...jeg kan blive så rasende! Eneste skridt fra regeringens side er at lægge yderligere afgifter på de usunde ting! Men tænk hvis de så til gengæld fjernede afgifterne på de sunde ting.

F.eks. satte afgift på appelsinjuice men satte afgifterne ned på appelsiner - HA hvor er jeg dog naiv, ikk?

Men foreløbigt taber jeg selv lige min. 10 kilo (gerne mere - smiler) og har klaret ligevægten inden jul, og så kan det jo godt være, at jeg begynder at kæmpe lidt mere for andre, når jeg selv kan vise, at det er uskadeligt, at der ikke er bivirkninger, eller at det hele ryger på lige så hurtigt igen.

Jeg mangler stadig 30 kilo for at ramme min målvægt, og jeg håber at jeg kan klare det ad 2 omgange. Det ville da være vildt, ikk?

4. dag på vedligeholdelse

2011-08-31T09:38:00.000+02:00

Det går stadig rigtig fint. Vægten ligger og balancerer på +/- 100 g, så det er helt som det skal være.

Forresten så er der røget 1 cm i "taljen" for hvert kilo - altså et taljemål, der er krøbet med 11 cm på en måned!

2. dag på vedligeholdelse

2011-08-29T10:20:00.003+02:00

Det var altså lækkert at kunne få lidt ost - himmel! Smagte det virkelig SÅ skønt? Det havde jeg helt glemt, skønt med helt "nye" oplevelser.

Her på vedligeholdelsen er det meningen, at jeg langsomt skal genindføre div. fødevarer selvfølgelig pånær stivelse og sukker, men mit mål er nu også alligevel at se om ikke vægten alligevel kan fortsætte turen nedad.

Derfor var det også spændende at se, om der skete noget ved at spise ost - og det gjorde der ikke! Tværtimod endda. Morgenvægten stod på 99,1, altså minus 0,4 fra i går.

Det virker som om min krop endelig har accepteret at det er ok, at den giver slip.
Rent mentalt er det vigtigt at fortælle min krop, at jeg ikke længere har brug for det store ekstra lag for at beskytte mig - at der ikke er noget farligt, som jeg har brug for at blive værnet imod.

Totalen hedder nu 10,8 kg. og det vil sige, at jeg om bare 200 gram har smidt 10% i denne omgang.

Ikke ilde vel?

1. dag på P3 - balancering

2011-08-28T09:37:00.001+02:00

Det var en helt fin dag i går udelukkende på kylling.
Jeg var ret sulten et par gange i løbet af eftermiddagen, men det skyldes nok mere at jeg ikke er i ketose, end at jeg ikke tager dråberne længere.

Og i dag er det så at jeg skal tilbage på mit normale kalorie-indtag....nåja - altså ikke det sædvanlige, men det kalorieindtag, der vil holde min nuværende i balance - omkring 1600 kcal om dagen. Det bliver en fest!

Men jeg fortsætter på at undgå sukker og stivelse, så mon ikke vægten fortsætter lidt dernedad?

Startvægt på P3 - 99,5

2011-08-27T10:39:00.000+02:00

I dag er sidste dag, jeg kører på VLCD (very low calory diet) - det bliver godt nok en omvæltning!

De næste 3 uger er det meningen at jeg skal op på det antal kcal., der vil gøre, at jeg bare holder vægten i balance, men jeg kan ikke spise sukker eller stivelse (mel, kartofler, pasta, ris etc.),
Det er altså en blanding af Atkins, South Beach, Omegametoden og Stenalderkost, og så det er jo godt, at jeg er så meget hjemme i Stenalderkost - og har et rimelig godt kendskab til de andre - det bliver ikke noget problem. Diæten tillader nemlig nogle ting, der slet ikke var med i min Stenalderkost, bl.a. er mælkeprodukter med på listen, så jeg vil nok nyde at få lidt ost igen.
Uhhmmm sådan en skøn stærk ost med lidt peberfrugter...viiildt lækkert!

Men det bliver også skønt at få nogle flere grøntsager og noget mere frugt.

Her på den sidste dag, vil jeg udelukkende spise kylling, og satse på at komme tilbage på Ketose, så jeg er sikker på at forbrænde fedt og ikke muskler. For lur mig lige, om jeg ikke satser på at smide lidt ekstra vægt, selv om denne fase hedder balance. Jeg skal jo på VLCD et par gange endnu, og jeg føler at bare jeg tager den allersidste P3 & P4 meget seriøst, så er det ikke så vigtigt med de her mellemliggende gange.

Desuden tror jeg slet ikke på at de dråber, jeg har brugt, har haft ret meget virkning, så jeg glæder mig til næste omgang, hvor jeg starter med ægte HCG.

Vægten holder flot - 99,7 her til morgen.

Rejsen er lang endnu og det er opad bakke, men målet er i sigte!

32. Kurdag - jeg har set lyset!

2011-08-26T08:18:00.002+02:00

Endelig - endelig - endelig!! Jeg er under de 100 kg!

Morgenvægten viste 99,5 - det er bare SÅ stort!

Nu har jeg smidt over 10 kilo på bare én måned, og jeg er rigtig godt tilfreds.

Set i bakspejlet har det været "piece of pie", men helt ærligt, så har der været dage, hvor jeg har haft mest lyst til at give op og lade 5 og 7 være lige, specielt den sidste uge, hvor vægten har stået klistret fast på omkring de 100,5.

Men jeg har holdt ud - jeg har gennemført og passeret mit allerstørste forhindring!

Dag 1 - minus 1,6
Dag 2 - minus 0,8
Dag 3 - minus 0,7
Dag 4 - minus 0,5
Dag 5 - minus 0,4
Dag 6 - minus 0,6
Dag 7 - minus 0,4
Dag 8 - minus 0,3
Dag 9 - minus 0,2
Dag 10 - minus 0,5
Dag 11 - minus 0,1
Dag 12 - minus 0,3
Dag 13 - minus 0,2 103,3 kg
Dag 14 - PLUS 0,1 103,4 kg
Dag 14 - STALL 0,0 103,4 kg
Dag 15 - minus 0,4 103,0 kg
Dag 16 - minus 0,6 102,5 kg
Dag 17 - minus 0,1 102,4
Dag 18 - minus 0,1 102,3
Dag 19 - minus 0,8 101,5
Dag 20 - minus 0,4 101,1
Dag 21 - minus 0,2 100,9
Dag 22 - STALL 0,0 100,9 er helt afslappet med det
Dag 23 - minus 0,1 100,8
Dag 24 - Woops + 0,5 101,3 som forventet
Dag 25 - STALL 0,0 101,3 er helt afslappet med det ...hmmmm helt ærligt???
Dag 26 - minus 0,6 100,7 LETTET!
Dag 27 - minus 0,3 100,4
Dag 28 - + 0,2 100,6 Nu driller den vist!
Dag 29 - minus 0,1 100,5....ihhhhhhh altså......
Dag 30 - + 0,1 100,6 ÆBLEDAG!!!

Dag 31 - minus 1,1 - 99,5 Endelig!!

Nu trapper jeg ud for denne gang og går i gang med den mentale opbygning til næste runde.

Stor TAK til Jer, der fulgte og bar - vi ses i 2. omgang.

31. Kurdag - på vej mod afslutning af første forløb.

2011-08-25T09:49:00.002+02:00

Ihhhh...altså!! Tålmodighed er ikke en af mine spidskompetencer. Jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind af irritation over den vægt, der bliver ved med at hoppe rundt omkring de 100,5 - liiige - 0,1 den ene dag og så + 0,1 den næste - den driller gør den!

I dag er der altså dømt "ÆBLE-dag" udelukkende 6 æbler i løbet af dagen - intet andet!
Hvis det ikke løser op for yderligere vægttab, så hopper jeg af for denne gang, og går på vedligeholdelse i 3 uger + stabilisering i et par uger, før jeg tager en tur mere.

Og helt ærligt, ikk? Minus 10 kilo på en måned - det er sq da super sejt!

27. Kurdag - Vil du yde eller nyde?

2011-08-21T11:02:00.001+02:00

Endelig slap vægten sit sidste krampetag i det sk*** halve kilo fra pigefrokosten - nu går det nedad igen.

Set i bakspejlet, så var det alligevel ikke det værd. 2 dage for at komme tilbage på sporet pga. en bøf?? Helt ærligt, altså!! Jeg må indse at lige nu har jeg et valg, der hedder nyde eller yde - jeg kan ikke gøre begge dele på én gang. Og da mit valg hedder YDE, så må jeg lægge nydelsen lidt på hylden.

Og er det ikke også her, vi allesammen stejler, når vi tænker på at tabe os? Vi VIL jo ikke undvære alle de ting, vi er vant til - vi VIL jo ikke yde, men kun nyde, ikk?
Vi er bange for at undvære vores "stof" - vi tror ikke på, at vi kan klare det, og så giver vi op på forhånd.
Hellere give op end at opleve endnu et nederlag - for dem har vi i forvejen oplevet alt, alt for mange af.
Så hellere lade som om vi har det godt nok inde i vores store, tunge kroppe. Men hvem er det, vi lyver overfor? Hvem er det vi sårer allermest dag efter dag?

Jeg tror simpelthen ikke på den, der siger: "Jeg har det godt nok med at veje x-antal kilo", hvis jeg kan se at vedkommende er hæmmet af overvægten. Selvfølgelig har man det ikke godt!! Man kan knapt bevæge sig, man kan ikke lege med sine børn, man har problemer med at udføre de allermest basale ting, og man er bange for en masse følgesygdomme + at man er ulykkelig over sit udseende - sin fede krop.

Og nu kan jeg altså godt love Jer alle sammen at belønningen er kæmpestor! Det er som at få et helt nyt liv foræret!

Så ikke flere svinkeærinder og ikke flere undskyldninger.

Nu skal der ydes - sidenhen kan der nydes.

100,7 kg = minus 9,2

26. Kurdag - klogere!

2011-08-20T08:07:00.000+02:00

Nåja klogere og klogere...men i hvert fald mere erfaren. HCG-kurens opdager siger ganske vist, at hvis man ikke følger kuren slavist risikerer man en voldsom vægtøgning og derefter en stilstand i op til 3 dage.

Hvorfor tror jeg dog aldrig på sådan noget?

Tænker altid at "....jeg ved da bedre, jeg kan sagtens klare den...."

og nu er jeg faktisk lidt ærgerlig over at jeg ikke hørte efter, hvad fagkundskaben siger. Vægten står bomstille og er ikke til at rokke ud af stedet. Pudsigt nok lige omkring en af de hurdler, jeg har haft SÅ svært ved at komme over de andre gange, og hvor jeg så har givet op, og sagt til mig selv, at "den grænse kan jeg åbenbart ikke komme forbi".

Men denne gang giver jeg jo ikke op - det er ikke en mulighed, der er indbygget i denne kur - overhovedet! Jeg holder ud til jeg når det mål, jeg har sat mig i denne omgang, og jeg starter 2. og 3. omgang, som planlagt.

Næste forår har jeg nået min målvægt, det har jeg lovet mig selv, og det løfte holder jeg.

Håber at jeg allerede i morgen kan se et lidt mindre tal, men i dag står der stadig 101,3 - suk..

25. Kurdag + ½ kg woops......

2011-08-19T10:47:00.000+02:00

Hovsa - den tøsefrokost kostede altså + 500 g på vægten, men helt ærligt!! Det var hvert eneste gram værd!

Hvis dette var sket for bare en måned siden, så kender jeg mig selv godt til til at vide, at så havde jeg givet op. Tanken om at bare en enkelt dag, kan betyde sådan en øretæve, ville - dengang - slå mig totalt ud af fatning.

Men ikke denne gang - INTET og ingen skal få lov til at slå mig ud af kurs denne gang.

JA det var skønt med en helt alm. dag og JA det var det hele værd. Men det var bare én dag, og i dag er det tilbage med næsen i sporet - tiptop tunet og målrettet igen. Det var da dejligt med lidt afslapning - et lille pusterum, men ikke nødvendigvis et must, jeg kunne sagtens ha fortsat uden.

Dog vil jeg sige, at det også beviser for mig, at når jeg til foråret har nået min målvægt, så kan det sagtens lade sig gøre at blive revet med en gang i mellem, så længe jeg har fokus på at fastholde vægten og ikke bare lade stå til, for så ved jeg jo godt, hvor hurtigt , skalaen på vægten ryger op i det røde felt igen, og det vil aldrig ske igen - aldrig!

Jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg har fundet en indre glød, som jeg ikke har kendt før.
Somom jeg er helt oplyst indefra og for alvor har fået mit liv tilbage.

2011-08-18T19:52:00.000+02:00

ØV og ihhhh altså! Jeg kan ikke fungere på 2 timers søvn, og min hjerne har slet ikke været slået til, så vil jeg gerne ha at den, der har lånt min fornuft, afleverer den i rimelig samme stand, som da den blev fjernet!

Forklaring:
Skulle mødes med en veninde til frokost og faldt for en skøn hvidløgs steak, som jeg bestilte med grøntsager i stedet for kartofler. Glemte liiige at pointere at grøntsagerne skulle være dampede, så jeg fik en skøn portion ratatouille dampet i olie og en hvidløgs steak, der drev af hvidløgssmør. Og jeg spiste rup og stup! Ihhh....altså...

Var rigtig fortørnet og sur på mig selv - havde jeg nu ødelagt det hele i flere dage?

Men heldigvis: En Ketostix testede helt oppe i det allermørkeste felt, så jeg er stadig i ketose, men har altså drukket alt for lidt.

Reddet måske...??

Bliver dog ikke skuffet, hvis vægten staller i morgen - så kan jeg lære det, kan jeg!

Men helt ærligt: Det smagte guddommeligt!

Nu har jeg nået 4. trin!!

24. kurdag - stilstand!

2011-08-17T09:32:00.001+02:00

I dag er der dømt stilstand, både på vægten og i mit hoved - tror jeg nok...smiler....

Det er underligt at være så afslappet omkring at vægten kan stå helt stille, det kan jeg ikke mindes at ha oplevet før.

På de andre kure har jeg altid haft følelsen af at jeg har snydt, når der ikke er sket noget, men nu ved jeg at jeg har gjort ALT efter bogen, og at vægten nok skal gå ned igen i morgen eller dagen efter.

Helt fint med mig!

Sjovt nok så længes jeg slet ikke efter "normal" mad længere. Det kunne da blive skønt med et stykke rugbrød med ost eller en kage, men jeg føler overhovedet ikke, at jeg lider afsavn eller går glip af noget, for jeg får jo så meget større gevinst med min nye krop.

Jeg har truffet en beslutning vedr. dette forløb, og det er at jeg fortsætter til de 95, hvis ikke jeg allerede er der, når jeg efter skal slutte om 12 dage. Det kan måske dreje sig om en uge eller 2 mere - men det tager jeg i stiv arm!

Man kan sige hvad man vil, men jeg vil vove at påstå at dybest set har vægten en stor del af kontrollen over humøret for os, der er alt for overrunde.

Var det her virkelig lykken?

23. kurdag - minus 9 kilo!

2011-08-16T10:09:00.001+02:00

Jeg er så lettet! En fed følelse af frihed og plads til at være.

I går fik jeg ryddet op i alt mit tøj, og fandt 9 par "nye" bukser, der passer som hånd i handske - bare SÅ skønt!

Alt mit gamle deprimerede tøj som jeg har futtet rundt i og gemt mig i, pakkede jeg i en stor pose, slæbte ned i baghaven og brændte. Og alt det pæne tøj bliver sat til salg.

Alle mine broer bliver så at sige brændt bag mig, jeg fjerner alle minder og muligheder for at øge vægten igen. Ikke at jeg overhovedet tror, at jeg tager på igen, med det fantastiske ligevægtsprogram, der følger med, men også rent symbolsk har jeg sagt et uigenkaldeligt farvel til de første 9 kilo.

Dagens tal 100,9 = præcis 9 kilo!

Kun 100 gram fra at nå mit 4. trin.

22. Kurdag - tilbage på hesten!

2011-08-15T11:37:00.003+02:00

Ikke så meget at fortælle - det hele kører som på skinner igen, og jeg er SÅ tændt!
Jeg har sådan lyst til at råbe det ud til alle andre overvægtige, at det slet ikke behøver at være så svært.

Ja det kræver selvfølgelig at man VIL, men vi har jo prøvet det så mange gange alle sammen, og med HCG får man pludselig hjælpen til at opretholde viljen og stå igennem til - ikke den bitre men - den glade ende.

Jeg bruger måske 3-5 måneder på at komme ned på en normalvægt, og hvad betyder det i forhold til alt det, jeg opnår? og efter stabilisering kan jeg holde den vægt for altid.
Og det er nok det allervigtigste, ikk?

25/7 109,9
15/8 101,1
I alt minus 8,8kg.

300 g fra at nå det 4. trin i min 12 trins plan

21. Kurdag Trøst i modgangen

2011-08-14T08:10:00.002+02:00

I går var virkelig en af de dage, hvor jeg var helt parat til at smide håndkædet ind og give fortabt!
Bare smide mig i sofaen med en kæmpe plade Marabou en rigtig tudefilm på afspilleren og så lade 5 og 7 være lige.

Men det er jo ikke en mulighed - det er fuldstændigt udelukket! Med HCG i blodet, ville kroppen nemlig bare suge al næring og smide det direkte tilbage i depoterne, og jeg ville få et setback på mange dage.

Og det er det ikke værd! Men spørg mig lige, om det var svært?

Det VAR svært - det var meget, meget svært!

Men her til morgen da jeg hoppede på vægten, var det faktisk det hele værd! En stor trøst på minus 700g - det er da for vildt!

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6
1/8 104,9 - minus 0,4
2/8 104,6 - minus 0,3
3/8 104,4 - minus 0,2
4/8 103,9 - minus 0,5
5/8 103,8 - minus 0,1
6/8 103,5 - minus 0,3
7/8 103,3 - minus 0,2
8/8 103,3 - minus 0,0
9/8 103,4 - plus 0,1
10/8 103,0 - minus 0,4
11/8 102,4 - minus 0,6
12/8 102,3 - minus 0,1
13/8 102,2 - minus 0,1
14/8 101,5 - minus 0,7

I alt minus 8,4 kg.

For sjov har jeg delt alle de kilo jeg skal sige farvel til op i 12 små trin, det gør det meget mere overskueligt, og faktisk er jeg kun 0,7 kg fra at nå det 4. trin!

Var det virkelig mig, der var så tæt på at give op i går? Naaaaa......det tror jeg slet ikke på i dag!

Jeg fortsætter til den sublime finale!

20. Kurdag - skoddag!

2011-08-13T13:01:00.000+02:00

Åhhhh....for filen da også! Det vælter ned over mig med problemer!

Udfordringer? NEJ PROBLEMER sågu!

Forskellen?
Jo ser du: Udfordringer kan jeg selv gøre noget ved, men problemer er jeg magtesløs overfor.

Regn og atter regn har resulteret i at strømmen er kortsluttet ude i El-boksen udenfor, så efter totalt strømsvigt og besøg af elinstallatør, kører vi på kun er par faser - nødstrøm. Om SEAS eller vi selv skal stå for reparation, er der endnu ingen, der ved.

Og regnen har oversvømmet udhuset, der bl.a. indeholder 2 kummefrysere. En med menneskemad og en med hunde/kattemad (vi fordrer udelukkende med BARF). Vandet ligger i 10-15 cm. højde og har resulteret i at den ene fryser er stået totalt af!
I sidste omgang var det vaskemaskinen, der stod af pga. oversvømmelse, og med de lange ventetider på forsikringssager, har vi endnu ikke fået udbetalt erstatning for den - det trækker godt nok på økonomien det her!
Heldigvis fandt jeg en - praktisk talt ubrugt- ny/brugt skabsfryser på dba. og den hentede vi i aftes, så i dag står den på at få slæbt skabsfryser ind, flyttet frysevarer fra den "aktive" fryser over i skabsfryseren, gøre den "aktive" fryser ren, flytte den ind på "tør grund" og fylde hunde/kattemaden over i den. Jeg ORKER ikke en gang at tænke på det, men det gør jo ikke sig selv, og der kommer nok ikke nogen og gør det for mig....suk...

Men under alle omstændigheder, så er vægten da dalet med endnu 100 g...små lysglimt er meget velkomne lige nu.

Ninetts brokkerier & HCG: 19. kurdag

2011-08-12T09:26:00.000+02:00

Http://www.nlp-psykoterapi.dk

19. kurdag

2011-08-12T08:40:00.000+02:00

Lidt har også ret, og det går stadig den rigtige vej. Nu er jeg kommet til slutningen af kuren - ja dvs. jag kan vælge at standse nu, hvis jeg vil.
Kuren skal køre i min. 23 / maks. 40 dage, hvoraf de sidste 3 køres uden dråber, så fra nu af er hver eneste dag et tillægsvalg.
Hvis man standser før de 23 dage, vil det meste ryge på igen, så der er ikke rigtig anden vej, end fremad, når man først er gået i gang, men de 23 dage er slut i morgen - så nu kan jeg egentlig slutte, hvis jeg vil - underligt!
Men så længe jeg har et vægttab på ca. 2 kg om ugen, så fortsætter jeg til de 40 dage er gået. Regner med at "lande" et sted i .90'erne.

I dag var der "kun" forsvundet 100 g, men det kan jo vende på en tallerken. Faktisk har jeg oplevet at veje mindre om aftenen end om morgenen, pudsigt. Og jeg ved at jeg spiste fuldstændigt efter forskrifterne i går, så samvittigheden er tiptop.

Nu er der kun 0,4 til mit næste delmål og bare 2,3 kg til jeg runder 100.

Gad vide om man får telegram fra majestæten på dagen?

18. Kurdag

2011-08-11T09:59:00.003+02:00

Jamen er det ikke stadig forunderligt? Jeg KAN virkelig tabe mig!! Det lykkes dæleme det her.

Det var ellers meget, meget tæt på at jeg besluttede at hvis der ikke skete mere end de 2-300 g om dagen, så ville jeg slutte efter 23 dage, tage en pause og starte forfra om de anbefalede 6 uger, men nu ser det jo ud til at det hele kører på skinner igen.

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6
1/8 104,9 - minus 0,4
2/8 104,6 - minus 0,3
3/8 104,4 - minus 0,2
4/8 103,9 - minus 0,5
5/8 103,8 - minus 0,1
6/8 103,5 - minus 0,3
7/8 103,3 - minus 0,2
8/8 103,3 - minus 0,0
9/8 103,4 - plus 0,1
10/8 103,0 - minus 0,4
11/8 102,4 - minus 0,6

I alt 7,5 kg

17. Kurdag

2011-08-10T11:40:00.001+02:00

Bare lige en lille opdatering. Vægten går den rigtige vej igen, bare alt andet gik lige så glat!

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6
1/8 104,9 - minus 0,4
2/8 104,6 - minus 0,3
3/8 104,4 - minus 0,2
4/8 103,9 - minus 0,5
5/8 103,8 - minus 0,1
6/8 103,5 - minus 0,3
7/8 103,3 - minus 0,2
8/8 103,3 - minus 0,0
9/8 103,4 - plus 0,1
10/8 103,0 - minus 0,4

I alt 6,9 kg

16. Kurdag

2011-08-09T10:10:00.000+02:00

Så skete det altså! Jeg røg ind på et plateau - STALL! - .....suk. Jeg troede egentlig, jeg var mentalt forberedt på det, fordi Dr. Simeon udtrykkeligt siger at alle, der har en fantastisk start, uvægerligt rammer et plateau.
Men til trods for at jeg nok forventede det, er jeg er alligevel ret ØV! .

I går var vægten endda gået 100 gram op, det er næsten ikke til at bære, når det nu er gået så strygende hele vejen.

Overvejer en ren æbledag, men igen i.flg. samme Dr. Simeon, venter man 3 dage, før man gør det, og så er det faktisk udelukkende en psykisk hjælp for patienten; vægttabet skal nok komme i gang igen under alle omstændigheder. Men hvis der ikke er sket mere til på torsdag, så tager jeg altså imod den psykiske hjælp.

Vægten står på 103,4 altså et flot minus på 6,5 kg!

14. Kurdag - minus 6,6 kg.

2011-08-07T11:12:00.000+02:00

I går var godt nok en dag, der trak tænder ud! Der var ikke mere end 5 mm fra jeg jeg faldt i vandet - 2 gange endda!

Første gang i Ikea, hvor vi ALTID liiiige skal ha en fransk + en softice, for "det er jo så billigt, at man ikke har råd til at sige nej, ikk?" Jeg aner ikke hvad der reddede mig, men jeg tror at konstellationen: Den laaange kø, varme og irritation gjorde at jeg bare måtte UUUUD....
Anden gang i aftes, hvor jeg var så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, om så nogen havde brugt en hæftemaskine. Sådan helt alene en lørdag aften, træt og mismodig - hvor var det fristende liiige at snuppe en lillebitte skive rugbrød med ost.
Men jeg modstod alle fristelser og i dag er jeg bare SÅ stolt af mig selv og lettet over at jeg har fået styrke til at modstå, selv i ret svære situationer.

Jeg takker mine englehjælpere, for jeg er helt overbevist om, at uden deres hjælp, så var det gået gruelig galt i går.

13. Kurdag

2011-08-06T18:06:00.000+02:00

Nu begynder det at blive en god vane at leve på. Jeg må indrømme, at jeg stadig er forundret og inderligt taknemmelig for denne fantastisk løsning på mit næsten livslange problem.

I dag rundede jeg 6,5 kg.

12. Kurdag

2011-08-05T08:14:00.000+02:00

Stadig supermotiveret!

Det er ikke den store opbakning, jeg møder herhjemme - eneste kommentar, da jeg fortalte, at de 5 kilo var passeret var: "Og hvornår skal vi så ha mad igen?" - auch!! Den sved virkelig!
Så jeg er så inderlig taknemmelig for al den opbakning jeg får fra venner, veninder og fra min skønne datter og hendes venner.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle ha gjort uden Jer.

Vægten ser ud til at reagere præcist som jeg forventede - altså stoppe op lige før den næste hurdle og stå og blafre på vågeblus. "Kun" minus 100 g, men hvad pokker? Der er ikke mange andre kure, hvor jeg har tabt 100 gram om dagen, vel?

11. Kurdag

2011-08-04T08:20:00.000+02:00

Nu er der kun 300 gram til jeg har passeret den næste hurdle, det bliver altså underligt!
Mit humør er fantastisk, min energi er helt i top, men jeg er sulten! Rigtig sulten!
Men jeg har ikke lyst til at spise noget - det er altså en underlig følelse.

Har fundet en, der måske kan hjælpe med at skaffe rigtig HCG - tror ikke den homøopatiske form er helt nok, når jeg hører om de andre, der går igennem forløbet uden at være sultne overhovedet.

Det er såmænd ikke fordi jeg er bange for at falde i vandet eller måtte afbryde pga. sulten - gevinsten er 10-fold større - men det er irriterende med den evige gnavende sultfornemmelse.
Kan godt huske det fra Atkins - alle andre sagde at sulten forsvandt efter 2-3 dage. Ja hurra - bare ikke for mig!

Men heldigvis for HCG - uden den, havde jeg forlængst droppet projektet - uden tvivl!

Den fysiske sult kan jeg leve med og den psykiske sult eksisterer ikke længere.

Total frihed!

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6
1/8 104,9 - minus 0,4
2/8 104,6 - minus 0,3
3/8 104,4 - minus 0,2
4/8 103,9 - minus 0,5

I alt 6 kg

10. Kurdag

2011-08-03T07:54:00.000+02:00

I går var dælemig hård at komme igennem, sulten og søvnig - sådan rigtig dorsk. Men set i lyset af at jeg lever af under 500 kcal om dagen, så er det vel ikke så underligt, vel?

Men i dag er ren logistik, og i dag husker jeg at få dråberne med mig! Jeg er spændt på om trætheden i går måske bare var varmen, eller om det føler med. Vægttabet i dag var ikke det helt store, men, det skal nok komme i gang igen, for det er vel ikke fordi jeg er ved at nærme mig den næste hurdle, vel??

Naaaaa.......det tror jeg jo ikke på længere, gør jeg vel??

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6
1/8 104,9 - minus 0,4
2/8 104,6 - minus 0,3
3/8 104,4 - minus 0,2

I alt 5,5 kg efter 9 dages kur

9. Kurdag

2011-08-02T07:42:00.002+02:00

Har svært ved at sove, der sker så meget inden i at jeg næsten ikke kan standse tankemylderet. Det føles som en grundig mental udrensning, given slip, sigen farvel til en masse ting, jeg har holdt krampagtigt fast på i rigtig mange år.
Fedtet har jo været min beskyttelse - min stødpude imod nogle ting, jeg har forsaget i mange år, og det kan måske blive en lang afskedsproces, set i lyset af at fedtet jo ikke kommer tilbage, og at jeg derfor ikke længere har det som stødpude.
Arbejdet går derfor ud på at finde andre måder at beskytte mig på, eller måske endda finde ud af om det faktisk stadig er aktuelt.

Sjovt nok er næsten hele mit hjem snart blevet udskiftet, og det nærmer sig med drastiske skridt, den drøm jeg har haft i mange år - sammenhæng?

8. Kurdag

2011-08-01T08:13:00.001+02:00

I går røg jeg lidt af sporet. Jeg ristede en portion lever, selvom det ikke er på "tilladt"-listen, og det smagte så himmelsk, at jeg nok kom til at spise alt for meget. Det var alt for fristende med den tallerken lækker lun sprødstegt lever...suk....

Men på den anden side, så var det også en prøve, for at se om ikke det skulle kunne lade sig gøre at indføre lever på tilladt-listen, og det er jeg sikker på at det kan, for i betragtning af, at jeg spiste for meget, så er der trods alt et fint vægttab.

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6
178 104,9 - minus 0,4

I alt 5 kg efter 1 uges kur

Nu må jeg jo hellere holde mit løfte og acceptere, at det her, det virker!

7. Kurdag

2011-07-31T08:30:00.001+02:00

Ikke så meget at sige, er helt høj af glæde - tænk bare at jeg er kommet så langt væk fra de oprindelige tal. Faktisk har jeg jo tabt 18,5 kilo i alt på denne rejse.

Jeg vil ikke prøve at foregøgle nogen, at det har været en behagelig tur - langtfra! - og der har været mange næsten uovervindelige hurdler og grimme oplevelser rent mentalt, men lige nu, lige her på denne destination, vil jeg sige at det har været hele rejsen værd. Der er stadig et stykke vej til jeg kommer hjem, men det føles som om jeg er på min egen Camino og gør det, der skal gøres på min egen måde og høster mine egne erfaringer og at jeg en dag kommer hjem med min sjæl samlet og intakt.

25/7 109,9
26/7 108,3 - minus 1,6
27/7 107,5 - minus 0,8
28/7 106,8 - minus 0,7
29/7 106,3 - minus 0,5
30/7 105,9 - minus 0,4
31/7 105,3 - minus 0,6

I alt 4,6 kg efter 6 kurdage

Nu er der ikke så længe til jeg selv begynder at tro på det.

6. Kurdag

2011-07-30T10:17:00.000+02:00

Alting gennemstråles af følelsen af, endelig at kunne se lyset for enden af tunnelen, jeg er sikker på at denne gang virkelig er sidste gang og at jeg næsten er i mål d. 17 november, hvor jeg går på stabilisering for 2. gang. Måske skal der lige en lille kort omgang på i februar/marts måned, men foråret bliver helt fantastisk! Total frihed. Det er så svært at tro på - stadig! Alle de mange nederlag viser tydeligt deres grimme ansigter her i starten, men på den anden side, så er det her jo helt anderledes, og jeg vil finde mit drømmebillede frem igen og sætte et sted, hvor kun jeg kan se det.

Morgenvejning på 1. kurdag 25/7 109,9
Morgenvejning på 2. kurdag 26/7 108,3 - minus 1,6
Morgenvejning på 3. kurdag 27/7 107,5 - minus 0,8
Morgenvejning på 4. kurdag 28/7 106,8 - minus 0,7
Morgenvejning på 5. kurdag 29/7 106,3 - minus 0,5
Morgenvejning på 6. kurdag 30/7 105,9 - minus 0,4

I alt minus 4,o kg efter 5 kurdage!

Som lovet vil jeg begynde at tro på det efter jeg runder 5 kilo. Indtil da er det da for vildt, ikk?

5. kurdag

2011-07-29T08:45:00.001+02:00

Man hører næsten altid som overvægtig, at "Selvom du taber dig, så bliver du ikke lykkeligere eller får færre problemer"...............

Men helt ærligt! Den tror jeg altså ikke på. Sågu bliver jeg da lykkeligere af at slippe af med en overvægt på 40 kilo, hvem kan dog være tåbelig nok til at tro andet?

Og selvfølgelig bliver mit liv da lettere, når jeg kun skal transportere mig selv og ikke ekstra 40 kilos dødvægt, det er da logik selv for små søde skrabehøns.

Selvfølgelig har jeg da stadig de samme udfordringer i hverdagen, og selvfølgelig skal jeg som de fleste andre passe på økonomien, men allerede der, bliver det billigere:

For det første køber jeg næsten altid brugt tøj, men det er meget svært at finde brugt tøj i str. 50-52, så mange gange må jeg krybe til korset og købe nyt (selvfølgelig altid undertøj) - det slipper jeg for, og hvis jeg virkelig skal nyde noget nyt tøj, kan jeg finde det lækreste på Ebay til det halve af, hvad det koster i danske butikker.

For det andet kommer jeg til at spare en masse penge på bodyshampoo og lotion.

For det tredje vil det blive nemmere at bevæge sig, så jeg tror at jeg ofte vil snuppe cyklen i stedet for bilen, og med de benzinpriser, vil det også pynte på økonomien.

Selvfølgelig bliver jeg da lykkeligere af at tabe 40 kilo! Specielt fordi de 40 kilo, er dem, der gør mig allermest ulykkelig.

26/7 - minus 1,6
27/7 - minus 0,8
28/ - minus 0,7
29/7- minus 0,5

I alt 3,6 kg på 4 dage

I dag er jeg nærmest lykkelig!

4. kurdag

2011-07-28T10:15:00.001+02:00

Der er flere, der spørger om der ikke er bivirkninger, og naturligvis er der da det!

Bivirkningerne er:
Meget bedre humør, lidt blødere hud, mindre søvnbehov, mere energi

.....men det kan jeg nu godt leve med.

I går blev jeg pludseligt sulten ved 16-tiden, men en stor skål salat 100 g. dampet kyllingebryst, ½ skive rugbrød og 1 stort æble tog sulten fuldstændigt.

Jeg kom bagefter til at tænke på, at det var fordi min kæreste kom ind med en tallerken med smørrebrød, så mit duftcenter har vækket lysten til mad + at jeg ikke havde taget dråberne siden kl. 8 om morgenen.

Nu må jeg vist lige stramme op og huske at tage dråberne regelmæssigt.

Men vægten siger minus 3,1 kilo - tør jeg virkelig tro på det? Jeg bliver ved med at finde på forklaringer,
...at jeg har stået skævt på vægten (alle 385 gange ??)
...at det er væskebalancen (og hvorfor skulle jeg pludselig ha mindre væske i kroppen??)
...at det går i stå, når jeg rammer en af mine tidligere "hurdler"....tjae....den første har jeg allerede passeret med glans, såe....

Jeg kan jo allerede mærke det på mine cowboybukser, og jeg er nu glad for, at jeg ikke forærede alt mig tøj væk - det bliver rart at ha i overgangsfasen, for med den fart, kunne det hurtigt overstige mit tøjbudget, hvis jeg skulle følge med rent størrelsesmæssigt.

Skal vi ikke bare sige at når jeg runder de 5 kilo - så tror jeg på det for alvor?

Men uanset hvad, så tager jeg 2 fulde programmer af hver 40 dage. Og min tidsplan er fuldstændig perfekt, for jeg går fra "Stabilisering" d. 17. december. Måske har jeg allerede nået min målvægt på det tidspunkt - og måske ikke, men under alle omstændigheder skal jeg holde min. 8 ugers pause efter 2. omgang, så julen er reddet.

3. Kurdag

2011-07-27T09:44:00.001+02:00

Resultatet er forrygende! Jeg må indrømme at jeg havde mine tvivl - der kom lige den der med at "det lykkes aldrig for mig sådan noget" ikk? og i går havde jeg da også alle mulige forklaringer på de minus 1,6 - væske og alt muligt andet.

Troede faktisk ikke rigtigt på det før i aftes, da vægten viste det samme som om morgenen.

25/7 - start
26/7 - minus 1,6
27/7 - minus 0,8

I alt 2,4 kg

I går spiste jeg kun en skål salat og 100 g tatar på en skive rugbrød, men jeg var mæt og tilfreds, og havde ikke lyst til andet eller mere. Jo min mave var stadig sulten, men det var som om, det slet ikke havde noget med mig at gøre. Jeg havde absolut ingen problemer med det. Jeg var ude at køre hele dagen i går og havde kun fået sukkerfri Cider med. Opdagede at der alligevel var kcal. i, så jeg drak ikke ret meget af den, bare nok til lige at holde tørsten fra døren, og håbede bare at det ikke ville ødelægge alt for meget.

Der var lige et enkelt tidspunkt i går, hvor jeg tænkte på noget, vi skal i dag, og så kom der lige: "Så kunne vi da få en is eller tage noget lækkert med hjem" - men tanken fik ikke næring og det var slet ikke med følelsen af tab, at jeg forkastede den.

Det var lidt svært at falde i søvn på tom mave, og jeg måtte op og tage et glas vand, hvilket så igen resulterede i at jeg skulle.....ja ikk? Så var jeg vågen igen og måtte altså liiiige snige en lilletå på vægten.

Ufatteligt er det eneste ord der kan beskrive denne kur!

2. kurdag

2011-07-26T11:12:00.002+02:00

I går var den første dag på den egentlige kur, dvs. max. 500 kcal. om dagen.

Der var nogle ting, der gjorde at jeg ikke kom i gang før på 5. dagen,

For det første tog det længere at nærlæse det næsten 70 sider lange materiale på engelsk - alle de fagudtryk har jeg totalt glemt, og jeg vil være 100% sikker på, at jeg ikke laver en halvhjertet oversættelse.

For det andet....ja så var jeg nok nervøs for hvordan jeg skulle undvære "mit stof". Bare tanken om ikke at kunne gå i køleskabet efter "trøst", hvis verden gik mig imod.

...og selvfølgelig da! Det man sender ud får man tilbage - så dagen i går var absolut en kamp imod vinden, men jeg havde ikke den allerfjerneste trang til at kompensere via mad - fantastisk!

Og som tak så kom belønningen på vægten i morges.

Minus 1,6 kg

Forunderligt!

HCG - hjælp til at smide fedtet for altid

2011-07-21T09:29:00.003+02:00

HCG - også kaldet 'Den sidste slankekur'

Den sidste slankekur fordi når man har gennemført denne kur, så er der ikke mere skjult fedt tilbage i kroppen.

Tab op til 20 kilo på 40 dage!
- og bevar vægttabet efter kuren

HCG (human chorionic gonadotrophin) er et hormon,der produceres under graviditet.

Hormonet har evnen til at mobilisere det fedtvæv,kroppen ellers ikke har tilgang til.

Virkemåden er ret simpel: HCG kombineret med en diæt på max. 500 kcal. giver et vægttab på gennemsnitlig 300-500 g pr dag.

Fedtvævet bruges som energikilde for kroppen og du er ikke sulten.

HCG indtages homøopatisk, præparatet sprayes/pustes ind i munden 3 gange om dagen - let og enkelt.

Kuren løber over 26 dage og indledes med 3 dage, hvor man fylder fedtdepoterne helt op, både for at sætte turpo på 'afsmeltningen' på 4. dagen, samt for at forhindre, at man bliver sulten under selve kuren.

Det kunne men ellers godt forvente, fordi selve kuren kører på 500 kcal. om dagen, men indtaget af en god portion fedt i de første 3 dage + HCG gør at man ikke kommer til at føle nævneværdig sult, symptomer på lavt blodsukker, træthed etc.

HCG går simpelthen ind og begynder at frigive det gemte fedt, som kroppen så lever af i stedet for mad, og mange vil opleve at selv de 500 kcal. er mere end rigeligt.

Jeg er på 2. dag nu og lever altså ret almindeligt, men sørger for at få mere fedt end normalt: Smør på brødet, fed ost, smør i den bagte kartoffel etc. Lidt underligt at indlede en kur på den måde. Men jeg har fulgt andre, for hvem, det er lykkedes over al forventning, og jeg glæder mig til selv at opleve 'nedgangen'

Stadig med næsten i sporet

2011-06-22T07:45:00.000+02:00

Nu på 8. uge og med et minus på 6 kilo....måske ikke alverden, men jeg er rigtig glad for det.

Der har været mange "fridage" på vejen, men jeg er hele tiden i stand til at trække mig tilbage på ret kurs, hvilket altid har været mit største problem. Efter et par dage, hvor det hele har "sejlet", så har jeg givet op og ladet 5&7 være lige.

Men ikke nu! Det er så nemt at beslutte om morgenen at jeg tager en On-dag. Det afhænger i høj grad af humøret - det skal være lidt overskudsagtigt for at kunne bære en dag igennem på 600 kcal. De fleste uger har jeg kørt dagene skiftevis On/Off, og har jeg skullet noget på en On-dag, så har jeg for det meste taget 2 On-dage i træk, for at få rykket dagene.

Belønningen er i høj grad at kunne hive mig ned i nogle af de gamle hvide jeans, så jeg kan føle mig en smule frisk og sommeragtig.

Det er så nemt, at man tror, det er løgn.

Op på hesten igen

2010-07-23T16:05:00.000+02:00

Tjaeee....det havde jo nok være nemmere at give op og bare sige til mig selv, at nu er jeg altså tyk og det er der ikke noget at gøre ved - færdig med fyrre!

Men så nemt slipper I heller ikke af med mig! I den forgangne uge har jeg faktisk været til træning mandag, onsdag og fredag og har været rimeligt aktiv foruden det. Maden, der ellers var løbet helt løbsk for mig, retter sig pænt ind til højre og sukkertrangen slipper tøjlerne, når der er endorfiner nok i stedet for.

Vægten var tilbage på 107,7, så det er et ordentligt tilbageskridt, men man lærer bedst af egne erfaringer, ikke sandt?

Har besluttet at gøre med ved konditionen, det er sq da pinligt at blive nr. næstsidst til Agility konkurrencen fordi jeg ikke havde luft til at følge med hunden, så jeg skal begynde at gå til Zumba. Holdet starter 10/8 og jeg glæder mig vildt!

Det bliver sjovt at være sammen med ligesindede.

Tilbage til livet igen...

2010-03-24T10:08:00.001+01:00

Det har godt nok været en lang, lang vinter! Både vejrmæssigt men så sandelig også inden i mig. Vinteren og mørket fik tag i mig endnu en gang og til trods for Melatonin tilskud og brug af dagslyslampe, gik jeg alligevel ned i vinterdepressionens mørke hule.

Jeg er sikker på at det er stenaldermanden, der kommer op i mig hver vinter, hvor det eneste jeg har lyst til at er kravle i hi og ellers sørge for et ordentligt spæklag at stå imod med.

Men nu er lyset vendt tilbage og det samme er jeg.

Lige før jul stod vægten på 103,3 og i sidste uge, da jeg endelig fik samlet mod til at se sandheden i øjnene, ringede den ind på 107,7! Føj for en klam, siger jeg bare!

Men heldigvis kom Henrik så på banen med sit nye projekt, som han kalder On/Off kuren, og det var en perfekt timing!

Jeg fik lige overstået min fødselsdag i mandags, og så startede jeg i går med den første On-dag med en startvægt på 106,1

Det gik over al forventning! Nogle irritationsmomenter der ellers ville ha sendt mig direkte til tælling i køleskabet, var jeg jo nødt til at forholde mig til på andre måder - en god udfordring, skulle jeg hilse og sige fra Ninett og mig....

JA!! der var mange tanker og vilde fantasier om alle de madorgier, jeg ville kaste mig ud i på Off-dagene, men i dag med min første On-dag in mende, så er det slet ikke så fristende alligevel.

Jeg har langt mere lyst til at se nogle smukke tal på vægten på mandag og ikke underminere mine On-dage ved at æde hjernen helt ud i hækken.

Så min første Off-dag bliver ret afslappet. Ikke de store vilde udskejelser, men alm. sund og lækker mad.

Hvorfor virker det ikke at gå på slankekur?

2009-11-04T20:37:00.000+01:00

...tjae...det er nok det store spørgsmål, som vi overvægtige er de allerbedste til at tage stilling til.

Virker det virkelig at ændre på sin kost og dyrke noget motion - er det "kun" det, der skal til?

Set udefra er det da uhyre enkelt! -men hvordan ser det ud indefra?

Hvis jeg kunne vise et billede, der symboliserer kaos, så ville det nok være det nærmeste, jeg kunne komme til at beskrive den sindstilstand jeg har været i pga. min vægt og tanken, nej tankerne - de konstante tanker om hvordan jeg dog skulle komme i gang igen.

Det fyldte uhyggelig meget i min sindstilstand, at jeg var for tyk....eller for at kalde en spade ved sit rette navn...jeg var for FED. Med en overvægt på 50 kilo og BMI på over 39 er man sq ikke bare lidt for tyk, man er i stor helbredsrisiko på grund af sygelig fedme!

Når nu tankerne og bevidstheden i den grad var kørt i stilling med opmærksomheden rettet med vægten 24/7, hvorfor kunne jeg så ikke bare gå i gang?

Jamen det gjorde jeg jo hele tiden! Gik på kur - kiksede - opgav... gik på kur - kiksede - opgav... gik på kur - kiksede - opgav...i en uendelig strøm af forsøg med følgende nederlag og medfølgende lavere og lavere selvværd.

Men INTET sted i mit bagland mødte jeg hverken opbakning eller respekt for mine valg, mål eller ideer, og efter få dage, kastede jeg mig over de kager, der i en lind strøm blev stillet foran mig. Ikke decideret foran mig for at friste, men fordi min værre halvdel ikke syntes, det skulle gøres til et problem for ham. Han syntes det var for besværligt, at han skulle lægge kager og slik bare lidt af vejen.

Jeg forstår så godt at nogen bare vælger at give op til sidst - det virker jo håbløst! Faktisk vil jeg vove at påstå at det ER håbløst at komme igennem denne proces, når man ikke nyder en eller anden form for opbakning.

Slankekure virker - ja men kun så længe man er på dem. De gode og lødige kure kombineret med motion er givetvis vejen til et sundt liv - problemet ligger bare et helt andet sted, nemlig mellem ørerne! Følelsen af mindreværd, sorg, ensomhed, angst, utryghed og alle de andre følelser, vi har svært ved at være i, de dulmes af mad - hvordan kan man så forlange at vi skal komme ned i vægt? Hvordan kan nogen tro, at disse uhåndterede følelser bare forsvinder som dug for solen, fordi vi skal tabe os?

Maden er vores trøst, vores sut, vores sprut, vores smøger, vores stof i én og samme, og efter få dage uden alt det, så er vi ved at skrige af angst og panik. Men vi kan ikke få hjælp, og vi møder ikke forståelse.

Vi mødes i stedet af fordømmende udsagn om at vi er dumme, dovne, dorske og bare kan tage os sammen. Min IQ er målt til at være 138, så det er altså ikke fordi jeg er dum, at jeg er tyk. Jeg er for tyk, fordi jeg føler alt for meget og bruger mad til at dulme en indre smerte.

Vi kan da bare lade være med at spise så meget!!.

Har I nogen anelse om hvor svært det er? Uanset hvor meget man skal tabe sig, så SKAL man altså ha mad!

En alkoholiker eller en narkoman kan holde sprutten eller stofferne ude af deres liv, mens vi, der er for tykke, vi er nødt til at spise 5-6 gange om dagen – vi er NØDT til at kravle ind i buret til løven! Vi er nødt til at se vores stof for os rigtig mange gange om dagen. Og ingen tager hensyn til os! Ingen kunne da drømme om at lokke en ædru alkoholiker med en lille snaps eller en afvænnet junkie med et lille hyggefix, vel?

Men på os tykke er der fri jagt året rundt: ”Tag nu bare et lille stykke kage – den feder først i morgen” eller…”nu har jeg stået og bagt for din skyld, det kan du ikke være bekendt!” eller….hvorfor vil du dog gå igennem det igen, du behøver da ikke tabe dig, du har jo sådan nogle smukke øjne” - og det betragtes som værende ok! Personen, der nøder, bliver faktisk fornærmet, hvis vi ikke efterkommer anbefalingen.

Hvor respektløst er det ikke?

Eller vi bombarderes totalt uopfordret med kloge råd om, hvordan vi skal spise for at komme ned i vægt.

For filen da, er der noget som overvægtige er eksperter i, så er det kost og ernæring. Jeg render da ikke rundt og fortæller andre, hvordan de skal holde op med at ryge, indrette deres hjem, eller hvad de skal give deres børn med på maden, for at give dem en god skoledag, vel?

Men nu hvor jeg har tabt en masse kilo, så mødes jeg pludselig med respekt! Hvor latterligt er det ikke, spørger jeg.

Nu er jeg så pludselig kommet over min dovenskab, er blevet intelligent eller har fundet de vise sten – og så kan jeg mødes med al den respekt, jeg havde så hårdt brug for, da jeg vejede 50 kg for meget! Føj for pokker, nu har jeg intet til overs for den slags respekt!

Kunne vi blive enige om at vi er mennesker på godt og ondt, og at alle mennesker skal behandles med samme respekt? Tykke som tynde, skaldede som rødhårede, troende som ateister.

Det gør ondt på os alle sammen, når de sten, man kaster imod os, rammer.

En stor hyldest til min elskede slankegruppe FAT

– I styrer for vildt!

Så er nedtællingen begyndt...

2009-10-21T12:41:00.000+02:00

Kun sølle 800 gram før vægten viser 2-cifret!

Hvis man ikke selv har været så tung, er det nok svært at forstå min begejstring, men jeg kan godt røbe, at det er STORT - virkelig stort!
Endelig er målet rykket meget nærmere, og det hele ser ikke længere så svært ud.

Allerede nu kan jeg mærke en markant forskel på mine muligheder og min kondition, og troen på at det lykkes selv med "baby-steps" er blevet yderligere forstærket.

Ja det har taget 10 måneder at tabe 16 kilo - så måske vil det tage yderligere 1 år, før jeg runder en BMI på 25 - og hvad så?

Jeg lever jo livet imens - har ikke sat noget på stand-by - har ingen længsel efter noget - og der er ikke noget jeg "skal ha indhentet" engang, når vægten er på plads. Det skulle da lige være en god løbetræner....

Men først skal jeg lige runde de 100 og forventer naturligvis telegram fra majestæten....

Et kæmpe stort TAK til alle Jer, der følger mig på vej.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Har du selv brug for at komme i gang med et stort vægttab?
FAT er gruppen for Forenede Aktive Tyksakker
Vi hjælper hinanden AKTIVT

Don't mess with me!

2009-09-04T12:48:00.000+02:00

Vil lige fortælle om en af mine gamle sejre, som jeg stadig rider højt på.

Da jeg gik til træning i Haslev, var jeg også vild med trappemaskinen, så da min nabo en dag lige skulle over at handle og ha lidt sol i samme center, hvor jeg trænede, kørte jeg med for bare lige at snuppe et kvarter på min elskede trappemaskine imens.

Da vi kom derind var begge maskiner optaget af et par smækre unge piger, så jeg satte mig pænt til at vente. Jeg spurgte den ene, hvornår hun var færdig, men fik bare det svar at DET VIDSTE HUN DA VIRKELIG IKKE! og så skal jeg ellers love for at jeg fik et dobbelt elevator-blik. Jeg aflæste det som "Hvad fanden skal du her, din fede ko"....måske var det ikke lige det, hun tænkte, men det var det, hun udstrålede.
Efter ½ time måtte jeg gå igen - rigtig ked og ØV!!

Men hævnen var sød!!

2 dage efter var det nemlig mig, der stod på maskinen, da hun kom ind. Jeg kørte altid et 12 min. program, fordi jeg var vild med at skulle op over nogle "bjerge" der blev højere og højere, så hver gang der var gået 12 minutter, startede jeg forfra. Og det gjorde jeg også da "finken" sad og ventede på at komme til. Det var sq sjovt! Hver gang hun rejste sig og troede at NU var det hendes tur, så startede jeg forfra! Jeg var fuldstændig ligeglad om det kostede mig min fulde førlighed, jeg ville edderbroderemig vise den mokke at der var andre end hende, der kunne være selvoptagede og infame.

Himmel og hav....jeg genstartede 7 gange før hun skred! og stod der altså i 73 minuttet før jeg kunne vakle af. For filen hvor havde jeg ondt i r****, men tror du ikke lige at jeg ellers havde det helt FANTASTISK!!!???

Så send mig aldrig et elevatorblik - jeg finder mig ikke i noget, ok?

Minus 50 kilo...jamen hvordan???

2009-09-03T11:58:00.000+02:00

Ja det ved jeg heller ikke.

MEN jeg ved, at jeg nu er kommet af med de første 14 kilo, og at resten kommer hen ad vejen.

Måske går det meget langsommere end jeg havde forudset og det er helt bestemt en af grundene til at jeg har givet op alle de andre gange - tålmodighed er absolut ikke min største dyd.

For pokker jeg er vædder og vant til at det, jeg går i gang med, det helst skal være gjort færdig senest dagen før.

Men dette projekt skal tage tid - det er projektet i sig selv, jeg lærer af. Det er tidsaspektet, der gør at jeg ikke falder tilbage til de gamle vaner. For indbygget i mit program er nemlig muligheden for at skeje ud og lave flik-flak og så vende tilbage til programmet og gå videre. Endda uden at det giver de voldsomste negative udsving på vægten.

De gange hvor jeg er gået på hård kur, har jeg givet op efter kort tid, fordi jeg ikke kunne forene kuren med en almindelig hverdag, men nu.....Ingen problemer!

Jo længere jeg kommer ind i forløbet, jo mere opdager jeg, at sundere livsstil langsomt erstatter de gamle vaner, uden at jeg egentlig tænker over det. Det sker nok fordi, jeg nyder de bivirkninger der følger med og derfor ubevidst tager mere og mere afstand fra at føle mig forædt, oppustet og energiforladt. Det er blevet en nydelse at opleve mæthed på en helt anden måde.

Det ER blevet min hverdag nu.

Men jeg ved også, at det ville være et umuligt projekt, hvis jeg ikke havde fået den opbakning, jeg har fået. Desværre ikke herhjemme - her må jeg være hård og brutal og stadig sige nejtak til flødekager og wienerbrød og nej til at lave pandekager i stedet for middagsmad - ØV!! Det er ellers også her, jeg møder den største kritik, så jeg har svært ved at forså at tingene ikke rigtig hænger sammen. Men det er jo ikke nogen nyhed, så jeg orker ikke bruge mere energi på at forstå hvorfor det er sådan. Det er blevet til en accept af at sådan er det bare.....

Mit næste mål er er runde de første 15 kilo og umiddelbart derefter bliver næste mål at komme under 99,9 - og denne gang lykkes det!

Der er alt for mange mennesker involveret - alt for mange, som jeg ville svigte grusomt hvis jeg ikke gennemfører denne gang.

Så stort tak til Jer der løfter mig op, når jeg er nede og trækker mig fremad, når jeg er ude i modvind.

Har du selv brug for at komme i gang med et stort vægttab?
FAT er gruppen for Forenede Aktive Tyksakker
Vi hjælper hinanden AKTIVT

Dagbog 29. august 2009 - Kys det nu det satans liv

2009-08-29T14:02:00.001+02:00

Så blev det lørdag - jubiiiii!! Weekend! og hvad så?
Tjaeee...for bare 2 måneder siden gik jeg rundt og havde det sådan her:

"Jeg tænkte, nå, men det var så livet
sådan så det altså ud"
(TV2)

Det var som om jeg var tilskuer til livet - til alt det, der skete for andre, for i mit eget liv, skete der ikke mere. Eller rettere, jeg følte mig så hæmmet, at jeg fravalgte, hvad der evt. kunne ske. Følte mig ekstremt belastet af min størrelse, totalt håbløs i tøjet, kikset i håret osv. osv. Og i stedet for at gøre noget ved det, blev jeg bare hjemme og blev mere og mere ulykkelig.

JA, der var mennesker, jeg kunne række ud efter, mennesker der ville støtte og hjælpe - det er jeg klar over, og jeg ved også hvor de er - Jer alle sammen ;-).

Det er udelukkende min egen skyld, mit manglende engagement, mod, manglende evne til at gribe fat og selv tage hånd om mit liv.

Men jeg har fundet det - jeg har fundet vejen tilbage til det rigtige liv. Fundet lidt af modet og viljen til at handle, være aktiv og selv være "in charge". Så det er en helt anden linje fra den samme sang, jeg nu kører efter

Der er nogen chancer, som man selv kan ta
og flytte rundt med hvis man synes
(TV2)

Jeg er bare SÅ optændt - rækker armene ud til alle sider for at få opbakning, jo mere jo bedre.
Fornemmelsen af at der er nogen, der virkelig bakker op om mit projekt er fantastisk, og samtidig gør det, at jeg vil få sværere ved at falde tilbage og sumpe igen.

Tak for mit nye liv og tak for alle mine gamle venner

At trampe rundt på samme sted igen og igen

2009-04-07T09:22:00.000+02:00

...tjae...det var i hvert fald sådan, det føltes. Uanset hvor hårdt jeg kontrollerede maden, vandet og motionen, så stod vægten urokkeligt stille. Jeg troede faktisk, de var blevet tatoveret på skærmen! Men nu er jeg jo heldigvis ikke den, der giver op uden sværdslag, og jeg har længe kikket en hel del på, hvorfor verdens befolkning bliver tykkere og tykkere på trods af alle de "light" produkter, der er kommet på markedet, og på trods af at mange flere har fået lettet r**** fra sofaneseren og er kommet i gang med at bevæge sig lidt mere. Det eneste, jeg kan finde at sætte en finger på, er al den rafinerede mad, vi til stadighed indtager mere og mere af. Specielt sukker og de hurtige kulhydrater, tror jeg selv, er skyld i mine overflødige kilo. Og vis man dertil lægger en større og større hyppighed af insulinresistens, så blev det lysende klart for mig, at der skule langt mere drastiske metoer til end blot at leve sundere og grønnere. Insulinresistensen skulle repareres allerførst, og det er jeg gået i gang med. Kører på 10. dag nu uden sukker og max. 20 g. langsomt optagelige kulhydrater om dagen. Og endelig har tallene på vægten opgivet ævret og overgivet sig. Vægt 16/12 116,8 Vægt 16/1 110,8 Vægt 16/2 110,8 Vægt 16/3 110,8 Vægt 4/4 109,8 Vægt 7/4 108,9

Hvad er belønningen? Hmmm....tjae.....

2009-03-09T09:12:00.000+01:00

Belønningen er vel at der kommer røde streger på bundlinjen - altså et flot minus tegn, eller? Men da jeg ikke hopper på vægten oftere end hver 14. dag, så kommer denne belønning altså ikke hver dag og slet ikke som ønsket en masse gange i løbet af dagen, såe..... ................................................måske er det på tide at jeg opfatter det helt anderledes? Hvis nu belønningen er, at jeg for en gangs skyld kan holde fast i et system i længere og længere perioder ad gangen og ikke falde i vandet nær så ofte som tidligere? Hvis nu belønningen er, at jeg kan gå i seng uden at skulle have 2 halve med ost og et glas mælk med? Hvis nu belønningen er, at jeg har 3 par bukser, der ligger og venter på at jeg finder symaskinen frem og syr dem ind? Hvis nu belønningen er, at jeg har fået gang i at rydde op og rydde ud? Hvis nu belønningen er, at jeg har fået smidt 4 sække med tøj ud i min oprydningsproces? (+ 4 sække af min mands ;o)? Hvis nu belønninen er at jeg har fået overskud til at få indrettet mit lille kontor på 1. sal? Jamen så har jeg jo masser af belønninger at kikke på hver eneste øjeblik, og de røde tal på bundlinjen bliver så et ekstra plus et par gange om måneden. Jo livet ER blevet lettere og det er jeg også - minus 6 indtil nu.