mandag den 9. marts 2009

Hvad er belønningen? Hmmm....tjae.....

Belønningen er vel at der kommer røde streger på bundlinjen - altså et flot minus tegn, eller? Men da jeg ikke hopper på vægten oftere end hver 14. dag, så kommer denne belønning altså ikke hver dag og slet ikke som ønsket en masse gange i løbet af dagen, såe..... ................................................måske er det på tide at jeg opfatter det helt anderledes? Hvis nu belønningen er, at jeg for en gangs skyld kan holde fast i et system i længere og længere perioder ad gangen og ikke falde i vandet nær så ofte som tidligere? Hvis nu belønningen er, at jeg kan gå i seng uden at skulle have 2 halve med ost og et glas mælk med? Hvis nu belønningen er, at jeg har 3 par bukser, der ligger og venter på at jeg finder symaskinen frem og syr dem ind? Hvis nu belønningen er, at jeg har fået gang i at rydde op og rydde ud? Hvis nu belønningen er, at jeg har fået smidt 4 sække med tøj ud i min oprydningsproces? (+ 4 sække af min mands ;o)? Hvis nu belønninen er at jeg har fået overskud til at få indrettet mit lille kontor på 1. sal? Jamen så har jeg jo masser af belønninger at kikke på hver eneste øjeblik, og de røde tal på bundlinjen bliver så et ekstra plus et par gange om måneden. Jo livet ER blevet lettere og det er jeg også - minus 6 indtil nu.