onsdag den 22. juni 2011

Stadig med næsten i sporet

Nu på 8. uge og med et minus på 6 kilo....måske ikke alverden, men jeg er rigtig glad for det.

Der har været mange "fridage" på vejen, men jeg er hele tiden i stand til at trække mig tilbage på ret kurs, hvilket altid har været mit største problem. Efter et par dage, hvor det hele har "sejlet", så har jeg givet op og ladet 5&7 være lige.

Men ikke nu! Det er så nemt at beslutte om morgenen at jeg tager en On-dag. Det afhænger i høj grad af humøret - det skal være lidt overskudsagtigt for at kunne bære en dag igennem på 600 kcal. De fleste uger har jeg kørt dagene skiftevis On/Off, og har jeg skullet noget på en On-dag, så har jeg for det meste taget 2 On-dage i træk, for at få rykket dagene.

Belønningen er  i høj grad at kunne hive mig ned i nogle af de gamle hvide jeans, så jeg kan føle mig en smule frisk og sommeragtig.

Det er så nemt, at man tror, det er løgn.