onsdag den 21. oktober 2009

Så er nedtællingen begyndt...

Kun sølle 800 gram før vægten viser 2-cifret!

Hvis man ikke selv har været så tung, er det nok svært at forstå min begejstring, men jeg kan godt røbe, at det er STORT - virkelig stort!
Endelig er målet rykket meget nærmere, og det hele ser ikke længere så svært ud.

Allerede nu kan jeg mærke en markant forskel på mine muligheder og min kondition, og troen på at det lykkes selv med "baby-steps" er blevet yderligere forstærket.

Ja det har taget 10 måneder at tabe 16 kilo - så måske vil det tage yderligere 1 år, før jeg runder en BMI på 25 - og hvad så?

Jeg lever jo livet imens - har ikke sat noget på stand-by - har ingen længsel efter noget - og der er ikke noget jeg "skal ha indhentet" engang, når vægten er på plads. Det skulle da lige være en god løbetræner....

Men først skal jeg lige runde de 100 og forventer naturligvis telegram fra majestæten....

Et kæmpe stort TAK til alle Jer, der følger mig på vej.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Har du selv brug for at komme i gang med et stort vægttab?
FAT er gruppen for Forenede Aktive Tyksakker
Vi hjælper hinanden AKTIVT