onsdag den 7. marts 2012

Et pænt rundt tal

Så nåede jeg over endnu en hurdle - de 40 kilo!

Det har slet ikke været noget problem at holde vægten hen over julen, januar og februar. Jeg har ikke tænkt over maden overhovedet. Jeg har spist rugbrød og hjemmebagte grovboller, kartofler i alle afskygninger og jeg har fået flere glas rødvin og et par øl om ugen, uden at det har "hævnet sig", så nu er jeg ikke længere bange for, at jeg skal tage på igen, når jeg er gået i mål.
Det eneste jeg ikke har indtaget er sukker - nul sukker og minimum af hvedemel, men ellers har der været grønt lys for alt.....
Masser af proteiner og masser af frugt.

Livet er blevet meget lettere, og jeg er slet ikke til at skyde igennem.

Det er et helt nyt liv, ny vægt, ny krop, nyt hår og ny mand!

Alt er godt i min verden!

torsdag den 1. december 2011

Fraskilt og single ( i et par dage)

Det er altså en underlig fornemmelse, trods alt.

I dag har jeg fysisk frigjort mig fra 21 års ægteskab, og i aften er jeg fri!

Endelig fri for bitterhed og sure miner .....fri for at dyrene bliver frustrerede (og fejlernærede)...fri for at være ked af det hele tiden. 

Fri for at tilbringe hele dage i mit soveværelse for at få lidt ro.

I aften vil jeg bruge på at sige farvel, tage afsked med fortiden og få lukket døren bag mig; pænt, reelt, hæderligt, ordentligt og med  god samvittighed.

Lidt underligt men rigtig dejligt trods alt.

Det har været hele kampen værd, og jeg ville gøre det igen uden at blinke, hvis jeg skulle!




Minus 23,2 kilo i denne omgang - eller 37 kilo i alt.

mandag den 21. november 2011

Har man ret til....

Lige nu hvor jeg er sikkert på vej ud af orkanen, kan jeg godt se, at jeg har såret 2 mennesker meget dybt på vejen mod min egen lykke.

Både min elskede og jeg var i et forhold, da vi igen faldt for hinanden med et brag. Vi har selv snakket om det mange gange, men er helt sikre på at der ikke var andre muligheder. Hvis vi ikke havde valgt hinanden denne gang, ville vi i stedet være 4 mennesker, der var ulykkelige, for vi ville ikke være i stand til at leve almindeligt sammen med vores respektive partnere igen, efter at vi har genopdaget vores store kærlighed.

Der er jo ingen børn i klemme - heldigvis - men alligevel sidder der jo 2 mennesker tilbage, som har mistet et menneske de stolede på og holdt af. 2 mennesker, der skal samle sig selv op og finde ud af at komme videre med deres liv alene.

Har man ret til at være så egoistisk?

Hvis nogen havde spurgt mig for bare 3 måneder siden, ville jeg nok ha svaret anderledes, men i dag?

Jeg kan ikke forestille mig livet uden min elskede, og jeg ville ha kæmpet med næb og kløer for at få ham, hvis det var nødvendigt!

Vi ved begge to at dette er den kærlighed, vi har savnet hele livet, at vi aldrig skulle ha skiltes dengang. Uanset hvilke forhold, vi havde været i i dag, så havde det været håbløst at kæmpe imod - overmagten var for stor, vi blev simpelthen revet med af kærlighedens malstrøm, og vi ville selv være blevet flået i stykker, hvis vi havde kæmpet imod.

Men stadigvæk sidder der 2 mennesker, der må betale prisen for min lykke, og det har jeg det ikke spor godt med, men jeg kunne ikke handle anderledes, så jeg håber at de vil forstå og tilgive, når stormen i deres liv har lagt sig lidt.

onsdag den 16. november 2011

Det der fylder allermest...

Ikke så meget at skrive om. Vægten er på 88,4


Det er et minus på 35 kilo i alt eller 21,5 kg i denne omgang.

Vender snart tilbage med rigtige logs.

Lige nu er den hjemlige situation ved at nærme sig den endelige løsning, men jeg er nødt til at holde lav profil et par uger endnu.

Desværre.

tirsdag den 25. oktober 2011

På vej igen.....

Lige nu hvor jeg står lige midt i vadestedet, kunne det være fristende at give efter, lade 5 og 7 være lige og sige at projekt "SLANK" må træde lidt i baggrunden. Det er i hvert fald den måde jeg tidligere ville ha reageret på, og hvem ville ikke ha stillet sig forstående over for dette?

Jeg mener: Hele mit liv bliver vendt 180 grader på hovedet, jeg skal skilles fra den mand, jeg har delt hus med i over 20 år. Jeg har fundet mit livs store kærlighed igen og skal dele resten af mit liv med ham. Efter så mange år i et ægteskab, der ikke engang var venskab, men nærmere 'handicappet & hjælper', så skal jeg pludselig til at være sammen med en mand, der vil mig og vil os!

Og alligevel skal vi vente, fordi vi ikke har nogen steder at bo lige med det samme.....

Frustrerende at kaste hele sin hverdag overbord og alligevel ikke kunne komme videre.

Jeg tror at enhver ville forstå, hvis jeg trak i nødbremsen og lagde projektet lidt på hylden?

Men NEJ! Det gør jeg bare ikke! Måske går det lidt langsommere fordi weekenderne bruges på optimal hygge med lækker mad og god vin, men pause? Nix - den går ikke!!

Nu kører jeg på lige til vi nærmer os midten af december.

Der er ikke særlig længe til min BMI skifter fra fed til tyk - men jeg ville være glad, hvis der "kun" var 10 kilo tilbage at høvle af efter jul.

Så det er helt klart at den mentale kur har taget over - der er ikke længere noget, der hedder svinkeærinder eller pauser........

Fra den oprindelige vægt og til i dag er der røget  33 kilo!

Målet? Tjae....det må vel hedde en brudekjole i str. 40.

torsdag den 20. oktober 2011

Jeg tør godt!

Kommer endnu en gang til at høre TV2 for mig: "Så kys det nu det satans liv!"og helt ærligt kan man da andet?
Lige nu føler jeg, at jeg har levet i en puppe, har godt nok kunnet se livet, betragte og undres, men leve med? Næee.....ikke rigtigt! Ikke før nu!

Nu skal jeg ud at kysse livet - satans eller ej - og det skal få alle de kys, der har hobet sig op i alt for mange år.

Endelig på vej ud i et liv i frihed og glæde. Måske snubler jeg og måske falder jeg og slår mig, og hvad så? Nu har jeg også mod til at bede om hjælp, hvis det kniber med at komme op igen ved egen hjælp.

vægten siger 90,2....

onsdag den 19. oktober 2011

Uden filter

Siden min kæreste blev dræbt ved en ulykke, har jeg gemt mig bag et panser af spæk. Ingen og intet fik lov at trænge igennem og ingen ny mand blev lukket ind bag facaden. Hellere ikke føle noget som helst end risikere at føle den smerte igen.

Og dette har været medvirkende til at jeg (ubevidst naturligvis) har kæmpet imod  for enhver form for vægttab. Hver gang jeg kom godt fra start er der ikke gået længe, før jeg har saboteret processen og har standset projektet. Jeg har ikke haft modet!

Men denne gang er jeg kommet dertil hvor panseret er ved at være nedbrudt og mange af den gamle følelser dukker op. Og det gør NAS ind imellem. Og samtidig med at jeg har lagde paraderne var der én der smuttede igennem tremmerne og ind i mit allerinderste hjertekammer. Totalt uforvarende! Jeg blev virkelig ramt off guard!

Nu var det ikke kærligheden jeg skulle fortælle om men derimod det at bruge fedtet som panser og opleve alt det, der sker, mens panseret bliver brudt ned.

Skræmmende og samtidig giver det en fantastisk styrke. Det var slet ikke så farligt som jeg troede!

I dag siger vægten minus 19,3 kilo i denne omgang - 33 kilo i alt  - og jeg fortsætter mit nedbrydningsarbejde.

Jeg tør godt!!