fredag den 4. september 2009

Don't mess with me!

Vil lige fortælle om en af mine gamle sejre, som jeg stadig rider højt på.

Da jeg gik til træning i Haslev, var jeg også vild med trappemaskinen, så da min nabo en dag lige skulle over at handle og ha lidt sol i samme center, hvor jeg trænede, kørte jeg med for bare lige at snuppe et kvarter på min elskede trappemaskine imens.

Da vi kom derind var begge maskiner optaget af et par smækre unge piger, så jeg satte mig pænt til at vente. Jeg spurgte den ene, hvornår hun var færdig, men fik bare det svar at DET VIDSTE HUN DA VIRKELIG IKKE! og så skal jeg ellers love for at jeg fik et dobbelt elevator-blik. Jeg aflæste det som "Hvad fanden skal du her, din fede ko"....måske var det ikke lige det, hun tænkte, men det var det, hun udstrålede.
Efter ½ time måtte jeg gå igen - rigtig ked og ØV!!

Men hævnen var sød!!

2 dage efter var det nemlig mig, der stod på maskinen, da hun kom ind. Jeg kørte altid et 12 min. program, fordi jeg var vild med at skulle op over nogle "bjerge" der blev højere og højere, så hver gang der var gået 12 minutter, startede jeg forfra. Og det gjorde jeg også da "finken" sad og ventede på at komme til. Det var sq sjovt! Hver gang hun rejste sig og troede at NU var det hendes tur, så startede jeg forfra! Jeg var fuldstændig ligeglad om det kostede mig min fulde førlighed, jeg ville edderbroderemig vise den mokke at der var andre end hende, der kunne være selvoptagede og infame.

Himmel og hav....jeg genstartede 7 gange før hun skred! og stod der altså i 73 minuttet før jeg kunne vakle af. For filen hvor havde jeg ondt i r****, men tror du ikke lige at jeg ellers havde det helt FANTASTISK!!!???

Så send mig aldrig et elevatorblik - jeg finder mig ikke i noget, ok?