fredag den 23. juli 2010

Op på hesten igen

Tjaeee....det havde jo nok være nemmere at give op og bare sige til mig selv, at nu er jeg altså tyk og det er der ikke noget at gøre ved - færdig med fyrre!

Men så nemt slipper I heller ikke af med mig! I den forgangne uge har jeg faktisk været til træning mandag, onsdag og fredag og har været rimeligt aktiv foruden det. Maden, der ellers var løbet helt løbsk for mig, retter sig pænt ind til højre og sukkertrangen slipper tøjlerne, når der er endorfiner nok i stedet for.

Vægten var tilbage på 107,7, så det er et ordentligt tilbageskridt, men man lærer bedst af egne erfaringer, ikke sandt?

Har besluttet at gøre med ved konditionen, det er sq da pinligt at blive nr. næstsidst til Agility konkurrencen fordi jeg ikke havde luft til at følge med hunden, så jeg skal begynde at gå til Zumba. Holdet starter 10/8 og jeg glæder mig vildt!

Det bliver sjovt at være sammen med ligesindede.