Trust

Finder hele tiden på små ting, der kan stimulere. Små belønninger, der ikke nødvendigvis skal koste penge.
Det der jo nok er mest motiverende lige nu er det rent fysiske bevis på hvor langt jeg er kommet i processen, og så kom jeg i tanker om at bruge startvægten som udgangspunkt i stedet for den vægt, jeg havde da jeg startede på HCG, og tænk bare så er jeg langt over halvvejen!

Jeg har faktisk smidt over 28 kilo og mangler kun 25 kilo for at nå mit endelig mål - det er da for vildt, ikk?

Jeg tror på mig! 

Hold min hånd.....

Morgenvægt 95,5 - i alt minus 14,4 kg


Der er gået nogle dage siden jeg fik blogget sidst.....der sker så utrolig meget i mit indre univers, og jeg tror at det er derfor vægten står lidt stille ind i mellem.
Det er som om den står lidt og tænker - overvejer - vurderer - føler efter "er det nu på tide at gå videre"

Jeg har en filosofi om at de ting, vi "efterlader" på trappen, når vi går op i vægt - de ting vi forsøger at æde os fra (tilgiv ordet æde, men 'spise' dækker slet ikke i denne sammenhæng) dem møder vi igen når vi går ned ad trappen.

Og det er lige her jeg er havnet nu. På tærsklen til en af de store hurdler, der hvor jeg blev konsulent for WW og mit livs helvede begyndte. Jeg har aldrig fået bearbejdet de ting, jeg blev udsat for og jeg er nok lidt bange for at møde dem igen. Skrev jeg virkelig lidt?? Jeg er rigtig bange! Det var de ting, der fuldstændig slog benene væk under mig og gjorde at jeg brød sammen.

Så på den ene side glæder jeg mig selvfølgelig til at komme igennem/over hurdlen  - men jeg skal godt nok da ha et ordentlig tilløb kan jeg mærke.

Er der nogen, der vil holde mig i hånden?

Nå ja det er der jo. Altid og hele tiden.

Jeg giver aldrig op!

Nu havde jeg altså fået nok af at se på det samme tal på vægten!

Protokollen har et par løsningsmodeller til den situation. En æbledag eller en steakdag, og jeg valgte steakdagen. For det første ville en æbledag bryde ketosen og for det andet, så er jeg altså karnivor om en hals! Jeg ææææælsker kød!

Og det var altså løsningen for mig.

Vægten hoppede et helt kilo nedad - se det kan vi godt li, kan vi ikke?

Nu er jeg igen henne der hvor kuren er blevet hverdag, og det er rigtig dejligt. Ketosen gør, at jeg ikke er sulten - kun lækkersulten - og det er for det meste vane-lækkersult.

Det er godt nok et langt og sejt træk, men på den anden side, hvad betyder et par måneders "hårdt arbejde" når belønningen er resten af livet som slank?

Et minus på i alt 12,4 kg!! Det ville jeg for små 2 mdr. siden ha svoret på ikke kunne lade sig gøre, men det kan det altså.

ps. Hvis du synes om min blog, så vil jeg meget gerne høre om det :-)

6. Kurdag i 2. omgang

Forældredag i børnehaven - jeg har aldrig i mit liv set  
SÅ MEGET KAGE!!
- et komplet sønderjysk kagebord kunne nemt være gemt inde i alt det kageværk. Er du så færdig! For filen, hvor var det fristende liiiige at snuppe en lillebittelille stump lækkeri - bare sådan en lille canapé med rejer.....??

Det kan da ikke gøre noget.....

JO det kan!!! Den psykologiske faktor er jo alfa og omega. Hvis én lille canapé er i orden, så er et lillebitte stykke kage jo også i orden, og så ved jeg godt, hvad klokken er slået!

Så NUL kage - nul sukker og nul mel til mig! Jeg er ret stolt over mig selv!

Men til gengæld så jeg noget meget positivt: Børnene valgte faktisk frugt i stedet! Der lå boller overalt, som de lige havde taget en bid af, og så ikke gad røre, men der lå ikke det mindste stykke efterladt frugt nogen steder.

De valgte helt bevidst frugten, de små unger, og det varmede mit hjerte.

Måske kan vi se frem til nye generationer, der ikke skal slås med sukkerafhængighed? En ny generation, der ikke er kulhydrat-junkier?

Vægten står lidt stille, men ligger da på minus 11,4 kg - jeg har tabt mere end 1/4 af de minus 40 kilo, der er min plan.

6. dag uden sukker

4. kurdag - 2. omgang.

Så er der fuldt blus på lampen igen - forstået på den måde at jeg er nede under.....ja faktisk 1½ kilo under startvægten før loading. 

Det er sq da stort!
 
På de 15 mindre etaper/trin - der gør det lidt mere overskueligt - er der faktisk er der kun 2,6 kilo til jeg når 5. trin.

Apetitten/"sulten" er stadig værst om aftenen, f.eks. når jeg ser en film, der hvor jeg før nærmest "boede" ude i køleskabet....uhhhh...det var da hyggeligt....

Men det er altså ikke så svært at komme ud af tilstanden, når bare jeg tænker på hvor dårligt, jeg havde det efter loading-dagene. 

Og desuden er jeg hoppet ned i et par bukser - nåja hoppet og hoppet - , der er et nummer mindre, så de strammer en aaanelse (jeg er nærmest gasblå i hovedet, men de er lukkede, og jeg kan sidde ned, uden at risikere at skyde katten med knappen, hvis den ryger)

Faktisk er jeg sikker på at jeg er i ketose nu - tilstanden er jo slet ikke til at tage fejl af.

Farvel du fede liv - nu er det slut med dig!

Mit BMI tal er faldet fra 37,2 - 33,1 og jeg er gået fra kategori "Fedme-klasse" 2 til "Fedme-klasse" 1.
Regner med at jeg kommer ned på "normal overvægt" før jeg standser for denne gang. 

Dagens vægt er 98,5

3. Kurdag - 2. omgang

Morgenvægten var tilbage under 100 - faktisk 99,4, så jeg er tilbage til tallet fra før jeg startede på denne 2. omgang.

2. dag i 2. omgang

Nu begynder jeg at føle mig bedre tilpas, men det var godt nok en slem omgang.
Så skidt som jeg fik det efter alt det fede mad og alt det kage og slik, tror jeg også det vil være medvirkende til, at jeg vil ha meget nemmere ved at "holde mig i skindet" fremover.

Faktisk så havde jeg allerede gået og tænkt på 'hvad nu hen over jul og nytår' .....'vil jeg falde tilbage i madmisbruget eller kan jeg hoppe tilbage på den sunde linje?'

Hvis jeg husker tilbage på denne weekend, så kan jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde får et tilbagefald. 

Det var så ubeskrivelig rædselsfuldt!

Men til gengæld så var det helt vidunderligt at hoppe på vægten i morges og se et minus på 1,4 kg, så de 1,8 jeg tog på under loadingen, de er snart væk igen, og så starter alt det sjove - hele den proces der giver så fantastisk et boost både mentalt og fysisk.

Nu kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke på alle de stakkels mennesker, der indtager alt det junk hver eneste dag! Tænk at være så afhængig af den følelse! Tænk at leve udelukkende for at æde og være så fed, at man ikke kan andet end at ligge i sin seng og æde!
Tænk at ha det så dårligt at dét at spise, er det eneste, man lever for!

Men det kunne jo lige så godt ha været mig  Hvis ikke jeg havde fået al den psykiske ballast og al den terapi, så tror jeg sq ikke min vægt var standset ved de 124...  men jeg tror snarere at jeg havde ædt mig ihjel.

Hvor ER jeg priviligeret!

og jeg håber inderligt, at jeg får lov til at give det videre. 

 

 

Uhhh.....det er næsten det sværeste!

Nu er jeg gået i gang med at "loade" til 2. omgang, og det er rigtig svært. At loade betyder at man tager 2 dage, hvor man simpelthen propper sig med fede sager - alle de ting, man ellers går laaaangt udenom. Det kan ikke undgås at vægten stiger i de 2 dage, og det er det, jeg mener med at det er svært.

Men for at få et godt forløb, er det nødvendigt, at der kommer fuld tryk på forbrændingen, og at der er fri adgang til fedtdepoterne.

Inden mit første forløb, havde jeg bare spist lidt smør på brødet, lidt fed ost og lidt mælk i kaffen, og måske var det medvirkende til, at jeg var så forfærdeligt sulten næsten hele forløbet igennem.
I dag fatter  jeg ikke, hvordan jeg fandt styrke til at stå det igennem.

Men det gjorde jeg altså og tabte som bekendt over 10 kilo.

Det er altså nogen af de 10 kilo, jeg nu skal acceptere blive reduceret i et par dage, mens jeg kyler mad indenbords. I dag skal jeg spise frokost med en veninde og i aften står den på stegt ål med flødestuvede kartofler. I morgen skal ha et kodylt morgenbord med rundstykker, basser, blødkogte æg - hele svineriet  - og om eftermiddagen tager vi over og siger farvel for i år til vores yndlings flæskestegssandwich-pusher + afslutter softice sæsonen. Det lyder hårdt, ikk?

I dag og i morgen slår jeg mig altså simpelthen løs og smider alle hæmninger, og på mandag kører kuren igen for fulde gardiner.

Målet i denne omgang er et 8-tal forrest  - altså ca. 10-12 kg (alt afhængigt hvor meget der ryger på under loadingen), og jeg regner med at køre 30-45 dage.

Vægten ligger helt stabilt!

Her er det stadig kur & vægttab, der fylder næsten det hele. 

Jeg læser og læser og læser mig selv helt kugleblå i hovedet - det er så vildt spændende! 

Tænk at der er så mange, mange mennesker, der har tabt så mange kilo, og at det skal holdes uden for vores valgmuligheder. 
Jeg synes det er horribelt! 

Verden er ved at drukne i fede mennesker, muligheden for hurtigt vægttab ligger lige for næsen af os og bruges allerede af amerikanske og canadiske læger, men her i landet skal vi selv finde ud af det, selv finde ud af at få midlet ind i landet og selv administrere kuren.

Uhhh...jeg kan blive så rasende! Eneste skridt fra regeringens side er at lægge yderligere afgifter på de usunde ting! Men tænk hvis de så til gengæld fjernede afgifterne på de sunde ting. 

F.eks. satte afgift på appelsinjuice men satte afgifterne ned på appelsiner - HA hvor er jeg dog naiv, ikk?

Men foreløbigt taber jeg selv lige min. 10 kilo (gerne mere - smiler) og har klaret ligevægten inden jul, og så kan det jo godt være, at jeg begynder at kæmpe lidt mere for andre, når jeg selv kan vise, at det er uskadeligt, at der ikke er bivirkninger, eller at det hele ryger på lige så hurtigt igen. 

Jeg mangler stadig 30 kilo for at ramme min målvægt, og jeg håber at jeg kan klare det ad 2 omgange. Det ville da være vildt, ikk?