fredag den 23. juli 2010

Op på hesten igen

Tjaeee....det havde jo nok være nemmere at give op og bare sige til mig selv, at nu er jeg altså tyk og det er der ikke noget at gøre ved - færdig med fyrre!

Men så nemt slipper I heller ikke af med mig! I den forgangne uge har jeg faktisk været til træning mandag, onsdag og fredag og har været rimeligt aktiv foruden det. Maden, der ellers var løbet helt løbsk for mig, retter sig pænt ind til højre og sukkertrangen slipper tøjlerne, når der er endorfiner nok i stedet for.

Vægten var tilbage på 107,7, så det er et ordentligt tilbageskridt, men man lærer bedst af egne erfaringer, ikke sandt?

Har besluttet at gøre med ved konditionen, det er sq da pinligt at blive nr. næstsidst til Agility konkurrencen fordi jeg ikke havde luft til at følge med hunden, så jeg skal begynde at gå til Zumba. Holdet starter 10/8 og jeg glæder mig vildt!

Det bliver sjovt at være sammen med ligesindede.

onsdag den 24. marts 2010

Tilbage til livet igen...

Det har godt nok været en lang, lang vinter! Både vejrmæssigt men så sandelig også inden i mig. Vinteren og mørket fik tag i mig endnu en gang og til trods for Melatonin tilskud og brug af dagslyslampe, gik jeg alligevel ned i vinterdepressionens mørke hule.

Jeg er sikker på at det er stenaldermanden, der kommer op i mig hver vinter, hvor det eneste jeg har lyst til at er kravle i hi og ellers sørge for et ordentligt spæklag at stå imod med. 

Men nu er lyset vendt tilbage og det samme er jeg.

Lige før jul stod vægten på 103,3 og i sidste uge, da jeg endelig fik samlet mod til at se sandheden i øjnene, ringede den ind på 107,7! Føj for en klam, siger jeg bare!

Men heldigvis kom Henrik så på banen med sit nye projekt, som han kalder On/Off kuren, og det var en perfekt timing! 

Jeg fik lige overstået min fødselsdag i mandags, og så startede jeg i går med den første On-dag med en startvægt på 106,1

Det gik over al forventning! Nogle irritationsmomenter der ellers ville ha sendt mig direkte til tælling i køleskabet, var jeg jo nødt til at forholde mig til på andre måder - en god udfordring, skulle jeg hilse og sige fra Ninett og mig....

JA!! der var mange tanker og vilde fantasier om alle de madorgier, jeg ville kaste mig ud i på Off-dagene, men i dag med min første On-dag in mende, så er det slet ikke så fristende alligevel.

Jeg har langt mere lyst til at se nogle smukke tal på vægten på mandag og ikke underminere mine On-dage ved at æde hjernen helt ud i hækken.

Så min første Off-dag bliver ret afslappet. Ikke de store vilde udskejelser, men alm. sund og lækker mad.