søndag den 7. august 2011

14. Kurdag - minus 6,6 kg.

I går var godt nok en dag, der trak tænder ud! Der var ikke mere end 5 mm fra jeg jeg faldt i vandet - 2 gange endda!

Første gang i Ikea, hvor vi ALTID liiiige skal ha en fransk + en softice, for "det er jo så billigt, at man ikke har råd til at sige nej, ikk?" Jeg aner ikke hvad der reddede mig, men jeg tror at konstellationen: Den laaange kø, varme og irritation gjorde at jeg bare måtte UUUUD....
Anden gang i aftes, hvor jeg var så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, om så nogen havde brugt en hæftemaskine. Sådan helt alene en lørdag aften, træt og mismodig - hvor var det fristende liiige at snuppe en lillebitte skive rugbrød med ost.
Men jeg modstod alle fristelser og i dag er jeg bare SÅ stolt af mig selv og lettet over at jeg har fået styrke til at modstå, selv i ret svære situationer.

Jeg takker mine englehjælpere, for jeg er helt overbevist om, at uden deres hjælp, så var det gået gruelig galt i går.