fredag den 10. august 2012

5. dag - High on LIFE!!

Nu kan jeg se tilbage på et vægttab på i alt 43 kilo!

Helt ærligt, jeg fatter det ikke selv......!!

Det ER et helt nyt liv, og jeg vil godt skrive under på at man bliver gladere og lykkeligere af at tabe sig, alt andet er en floskel.

Mit liv har ændret sig 180 grader, fra at være ked og ulykkelig, indadvendt, træt, blottet for lyst til et socialt liv og med konstante smerter i ryg, hofter, knæ og ankler.

I dag er jeg lykkelig og udadvendt, frisk til trods for at jeg ikke sover ret meget, er på vej til at ha  skaffet et godt netværk, og eneste fysiske gene er ryggen, der ind i mellem skaber sig pga. en rideulykke.

Mine dage er fyldte af glæde og oplevelser, jeg er "high on life"

onsdag den 8. august 2012

Sidste step

Det har været svært at komme i gang med den sidste fase, synes jeg.

Det kan slet ikke blive hverdag, ferier har afløst fridage og andre dejlige oplevelser. Det gode vejr har tigget om at vi griller og spiser ude - nyder aftenerne med et glas rødvin og de varme dage...jamen en skøn Classic i sommervarmen er da toppen, ikk?

Helt ærligt, så har jeg været hundeangst for at hoppe på vægten den sidste måned, jeg var sikker på at der var røget 3-4 kg på igen, pga. en masse hjemmelavet is, lækker grillmad og en del vin og øl. Men på den anden side, så kunne jeg jo stadig hoppe i de stramme bukser, så hvor slemt kunne det være?

Det viste sig at jeg har holdt vægten, ja endda lidt under slutvægten fra sidste omgang, og det gav lige det sidste spark til at få høvlet resten af fedtet af.

Egentlig er jeg godt tilfreds, men på den anden side, så vil jeg gerne "i mål" på en BMI der siger normalvægtig, og der er altså godt 8 kg endnu.

Startede lørdag/søndag med at "loade" og gik på kur mandag (ææælsker helt seriøst at starte på en mandag!) og er kommet godt på vej allerede.

Opbakningen fra min kæreste er fantastisk, jeg er topmotiveret og kuren ligger nærmest på rygraden nu.

Jeg var ellers bange for at alle hyggeaftenerne med film på DVD'en ville fremkalde de sædvanlige lyster, men faktisk ikke. Har selvfølgelig været nødt til at stille bolsjer, peanuts og pistacienødder langt væk og lægge cola i køleskabet, så jeg stadig kan tage en drikkepause i arbejdet, når Stig tager en øl. Altså ingen fristelser lige her i starten!

Ellers kører alt efter planen.

Startvægten var 81,7 der steg til 83,7 efter loading

Her på 3. dagen er jeg nede på 81,8, så nu går det nedad.

BMI 24,5 indtræder på 75 kg, så der er ikke lang vej.