lørdag den 13. august 2011

20. Kurdag - skoddag!

Åhhhh....for filen da også! Det vælter ned over mig med problemer!

Udfordringer? NEJ PROBLEMER sågu!

Forskellen?
Jo ser du: Udfordringer kan jeg selv gøre noget ved, men problemer er jeg magtesløs overfor.

Regn og atter regn har resulteret i at strømmen er kortsluttet ude i El-boksen udenfor, så efter totalt strømsvigt og besøg af elinstallatør, kører vi på kun er par faser - nødstrøm. Om SEAS eller vi selv skal stå for reparation, er der endnu ingen, der ved.

Og regnen har oversvømmet udhuset, der bl.a. indeholder 2 kummefrysere. En med menneskemad og en med hunde/kattemad (vi fordrer udelukkende med BARF). Vandet ligger i 10-15 cm. højde og har resulteret i at den ene fryser er stået totalt af!
I sidste omgang var det vaskemaskinen, der stod af pga. oversvømmelse, og med de lange ventetider på forsikringssager, har vi endnu ikke fået udbetalt erstatning for den - det trækker godt nok på økonomien det her!
Heldigvis fandt jeg en  - praktisk talt ubrugt- ny/brugt skabsfryser på dba. og den hentede vi i aftes, så i dag står den på at få slæbt skabsfryser ind, flyttet frysevarer fra den "aktive" fryser over i skabsfryseren, gøre den "aktive" fryser ren, flytte den ind på "tør grund" og fylde hunde/kattemaden over i den. Jeg ORKER ikke en gang at tænke på det, men det gør jo ikke sig selv, og der kommer nok ikke nogen og gør det for mig....suk...

Men under alle omstændigheder, så er vægten da dalet med endnu 100 g...små lysglimt er meget velkomne lige nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar