Hvis dette var sket for bare en måned siden, så kender jeg mig selv godt til til at vide, at så havde jeg givet op. Tanken om at bare en enkelt dag, kan betyde sådan en øretæve, ville - dengang - slå mig totalt ud af fatning.
Men ikke denne gang - INTET og ingen skal få lov til at slå mig ud af kurs denne gang.
JA det var skønt med en helt alm. dag og JA det var det hele værd. Men det var bare én dag, og i dag er det tilbage med næsen i sporet - tiptop tunet og målrettet igen. Det var da dejligt med lidt afslapning - et lille pusterum, men ikke nødvendigvis et must, jeg kunne sagtens ha fortsat uden.
Dog vil jeg sige, at det også beviser for mig, at når jeg til foråret har nået min målvægt, så kan det sagtens lade sig gøre at blive revet med en gang i mellem, så længe jeg har fokus på at fastholde vægten og ikke bare lade stå til, for så ved jeg jo godt, hvor hurtigt , skalaen på vægten ryger op i det røde felt igen, og det vil aldrig ske igen - aldrig!
Jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg har fundet en indre glød, som jeg ikke har kendt før.
Somom jeg er helt oplyst indefra og for alvor har fået mit liv tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar