onsdag den 14. september 2011

3. Kurdag - 2. omgang

Morgenvægten var tilbage under 100 - faktisk 99,4, så jeg er tilbage til tallet fra før jeg startede på denne 2. omgang.


Underligt så meget man kan, hvis man vil, ikk? 


F.eks. se en hel tøsefilm uden popcorn eller andet spiseligt...simeplthen zit-nada-niente - det var godt nok ikke nemt, og tankerne var meget ofte en tur ude i køkkenet for at hente en skive rugbrød.
Men det var kun i tankerne - selv blev jeg siddende lige så pænt og nød et stort glas vand.


Da jeg på et tidspunkt var nødt til lige at smutte ud for at aflevere alt det vand igen, filosoferede jeg lidt over om jeg overhovedet var sulten, og det måtte jeg jo indrømme, at det var jeg slet ikke! 

Det var udelukkende vane - en umanerlig dårlig vane! 

Det ved vi jo også godt alle sammen, problemet er bare evnen og viljen til at komme den vane til livs.

Nogen mener at man skal forsøge med at erstatte det, man putter i munden, med noget andet - altså f.eks. sidde med en skål æblebåde eller en klase vindruer - men det virker ikke for mig, det virker bare ikke! 

Min løsning er simpelthen at lade være. At få skilt de to ting ad godt og grundigt. 

Så min nye strategi er at hvis jeg absolut skal spise noget, når jeg ser film, så slukker jeg for filmen og tænder først igen, når jeg har spist færdig.

Tror faktisk det er ret kendetegnende for mit liv i det hele taget. Dog ved jeg jo nu at alkohol, det kan jeg sagtens styre, så måske en dag kan jeg også styre maden.

Men indtil videre hedder det altså:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar